KÆDELÅS OG SKIVEBREMSE- OG ROTORLÅS
J051612022-01-18
GENERELT
Reparationssætnummer
94869-10A
Modeller
U-lås kan bruges til at sikre rillede bremseskiver foran eller bagpå eller at sikre kæder til tyverisikring.
Sættets indhold
Sættet indeholder en kæde, lås, en nøgle med lys og to standardnøgler.
En huskesnor (46318-04) kan købes separat.
MONTERING
BEMÆRK
Indsæt nøglen helt ind i cylinderens bund. Drej nøglen 180 grader med uret til åben position. LÆG IKKE PRES PÅ NØGLEN. Nøglen skal dreje frit. Hvis nøglen ikke drejer frit, så prøv at dreje nøglen lidt til højre og venstre inde i låsen for at justere skiverne inde i låsecylinderen. Hvis nøglen ikke sættes helt i bund i cylinderen, kan nøglen sætte sig fast.
Nøglen kan ikke fjernes fra nøglecylinderen, når den er i "oplåst" position.
Sikring af bremseskive eller bageste tandhjul
  1. Sæt nøglen i låsen og drej den til ulåst position. Fjern U-lås.
  2. BEMÆRK
    Hvis U-låsen ikke kan komme igennem forreste bremseskive, så sæt den gennem bageste rotor eller bageste tandhjul.
  3. Se Figur 1 og Figur 2. Sæt U-låsen gennem åbningen i en bremseskive foran eller bagpå eller bageste tandhjul.
  4. BEMÆRK
    En huskesnor følger ikke med i dette sæt, men kan købes separat (46318-04).
  5. Monter huskesnoren (3) over U-låsen, hvis udstyret hermed.
  6. Monter kæde (4) over U-lås.
  7. Monter lås på U-lås. Drej nøglen til aflåst position, og fjern den.
  8. BEMÆRK
    Motorcykler af Springer-model rulles langsomt frem, indtil låsen stille og roligt kontakter vippen.
  9. Rul langsomt motorcyklen frem, indtil låsen stille og roligt kontakter skinne eller tandremsdæksel.
  10. Efter skivelåsen er monteret, sættes huskesnorens (2) løkke-ende (1) over styrets håndtag, hvis udstyret hermed.
1Lås
2Skinne
3Huskesnor (sælges separat)
4Kæde (model med led er vist)
Figur 1. Montering på bremseskive er vist (montering på tandhjul er magen til)
Figur 2. Montering på bageste tandhjul
Fastgøring med kæden gennem stellet
  1. Se Figur 3 . Sæt kæden gennem køretøjets stel og gennem forhjulet eller omkring en fast genstand.
  2. Sæt nøglen i låsen og drej den til ulåst position. Fjern U-lås.
  3. Monter kæde over U-lås.
  4. Monter huskesnoren over U-låsen.
  5. Monter lås på U-lås. Drej nøglen til aflåst position, og fjern den.
  6. Efter montering sættes huskesnorens løkke-ende over styrets håndtag.
Figur 3. Fastgør med kæden gennem stellet
SIKRING AF MOTORCYKEL
Sæt en Harley-Davidson ® U-lås på for- eller baghjulets rotor/skive eller drivremmens hjul, så det sikres, at hjulet ikke kan dreje frit. Placer låsen, så den er hævet fra underlaget, med låsemekanismen vendt nedad for at forhindre tyven i at prøve at ødelægge eller manipulere låsen.
  • Efterlad motorcyklen aflåst på et veloplyst sted.
  • Sæt den tæt på stel eller hjul, så der ikke er plads til, at tyvens værktøj kan komme ind og arbejde med kæden.
  • Hvis det er muligt, er det altid bedst at bruge en sikkerhedskæde eller kabel til at låse motorcyklen til en genstand, der er boltet eller cementeret fast til underlaget, og som har noget fastgjort for oven, der forhindrer tyven i at løfte låsen op over genstanden.
  • Lås ikke genstande, der let kan skæres over, såsom små træer, aluminiums- eller træpæle eller trådhegn.
  • Sæt ikke altid den aflåste motorcykel det samme sted.
  • Lås altid motorcyklen.
  • Efterlad ikke motorcyklen i ulåst tilstand uden opsyn.
KEY SAFE-PROGRAMMET TIL REGISTRERING OG ERSTATNING AF NØGLER
Hvis nøglerne mistes, og nøglenummeret er blevet registreret hos Kryptonite, sender Kryptonite det første par erstatningsnøgler i standardmodel GRATIS, så længe kunden er låsens ejer. Udfyld formularen på Kryptonites hjemmeside på Kryptonitelock.com for at registrere nøglerne
PLEJE OG VEDLIGEHOLDELSE
BEMÆRK
Brug ikke WD-40®.
WD-40 er et opløsningsmiddel, ikke et smøremiddel, og vil fjerne cylinderens smøremiddel.
Smør låsen flere gange årligt, så låsen holdes i optimal stand. Brug altid et smøremiddel, der er baseret på silikone, grafit eller Teflon™.
1. Hold låsecylinderen lodret.
2. Spray eller hæld smøremiddel i cylinderen.
3. Lad virke i 5 minutter.
4. Placer en klud på arbejdsbordet.
5. Vend låsen om over kluden i et par minutter.
NØGLE MED LYS:
Hvis låsen leveres med en nøgle med lys:
BATTERISKIFT: Fjern begge skruer, løft nøgledækslet af og udskift batterierne (to 1,5 v litiumbatterier (AG10, 389, 189, LR1130 eller LR54) med "+" vendt opad. Sørg for, at kontaktfjederen sidder rigtigt på knappens underside, og genindsæt begge skruer i nøgledækslet.
FJERN OG/ELLER UDSKIFT NØGLEKLINGEN FRA LED-KABINETTET: Læg LED-kabinettet med bagsiden op, og skru de to skruer ud. Hold LED-kabinettet i den ene hånd, og træk opad i nøgleklingens nøglering for at fjerne helt.
MONTER EN NY NØGLEKLINGE I LED-KABINETTET: Skub nøgleklingen ind i LED-kabinettets åbning, indtil du hører et klik. Sørg for, at stemplet med nøglekode vender mod dig. Sæt de to skruer i og stram dem med uret.
BEGRÆNSET LIVSVARIG PRODUKTGARANTI:
Schlage Lock Company, LLC, tilbyder gennem sin Kryptonite-afdeling ("Kryptonite") en begrænset livsvarig garanti mod defekte materialer og dårligt håndværk til oprindelige brugere af produkter, der er fremstillet af Kryptonite ("Produktet"). Denne garanti gælder kun for den oprindelige bruger af produktet. Denne garanti kan ikke overdrages. Denne garanti giver dig særlige juridiske rettigheder, og du har eventuelt også andre rettigheder, der er stedsspecifikke. For de fuldstændige garantioplysninger og yderligere vilkår og betingelser kan du besøge Kryptonites hjemmeside på www.kryptonitelock.com eller ringe til Kryptonite på 1-800-729-5625 (kun USA) eller 001 781-828-6655. Hvis du vil kontakte Kryptonite, kan du gå ind på www.kryptonitelock.com eller ringe til 1-800-SAY-LOCK (kun USA) eller 001 781-828-6655.
TILBUD OM TYVERISIKRING (ATPO):
Kryptonites tilbud om tyverisikring ("Tilbud") er et valgfrit tilbud, der refunderer registrerede kunder op til et fastsat pengebeløb i tilfælde af, at deres motorcykel eller powersport-køretøj bliver stjålet på grund af utilsigtet åbning eller opbrydning af låsen. ATPO tilbydes til kunder, der køber visse u-låse, kæder, skivelåse og foldelåse (ATPO noteret på pakning og på hjemmeside) i de følgende lande: Østrig, Belgien, Bulgarien, Canada, Kroatien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Israel, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien og USA. Kig efter mærkaten på forsiden af Kryptonite-låsens emballage for at finde ATPO-beskyttelsens beløb, eller se produktsiden på Kryptonites hjemmeside ( kryptonitelock.com ). For at være berettiget skal en kunde registrere sig online på Kryptonites hjemmeside ( kryptonitelock.com ) inden for 30 dage efter køb af låsen. Alle refusioner i henhold til et sådant tilbud er underlagt vilkår og betingelser for Kryptonites tilbud.
Registrer dig ved at gå ind på Kryptonites hjemmeside og klikke på knappen "Register for Anti-Theft Protection" på hovedsiden på sitet Kryptonitelock.com .
Hvis en kunde ikke har internetadgang, kan man anmode om registreringsdokumenter ved at kontakte Kryptonite i USA via telefon på 800-SAY-LOCK (729-5625) eller 001 781-828-6655. Følgende oplysninger kræves til registrering: Kundens kontaktoplysninger, låseoplysninger, herunder en kopi af udspecificeret købskvittering, nøglenummeret for pågældende lås, køretøjsoplysninger, herunder køretøjstype (motorcykel/powersport), basisomkostninger, serienummer, en udspecificeret kopi af salgsfakturaen og et billede af motorcyklen eller powersport-køretøjet.
BEMÆRK
Hvis kundens motorcykel eller powersport-køretøj er specialfremstillet eller brugt, og en kopi af salgsfaktura ikke haves, udbedes en vurdering fra en forhandler, der afspejler den aktuelle værdi af motorcyklen eller powersport-køretøjet.
Registreringsafgiften går fra $ 9,99 for en periode på et (1) år til $ 29,99 for en periode på fem (5) år. Produkter designet af Kryptonite som High & Ultimate sikkerhedsprodukter kan registreres gratis i et (1) år og koster op til $ 24,99 for fem (5) år. Hvis kunden er berettiget dertil (baseret på tilbudets vilkår og betingelser ) refunderer Kryptonite det mindste af følgende: 1) Basispris for motorcykel eller powersport-køretøj minus tilbehør og skatter og afgifter, som er angivet for den pågældende lås eller 2) Selvrisikobeløbet i henhold til den gældende forsikringspolice.
HUSK
Kabler og tilbehør er IKKE omfattet af dette tilbud. Hvis en kunde køber en pakke med kombineret U-lås/kabel, er U-låsen det eneste produkt, der er omfattet af dette tilbud. Tyveri, der sker med kabel, er ikke dækket, da kablet er en sekundær foranstaltning.. Se produktemballagen for specifikke oplysninger om korrekt brug af denne type produkt.
For yderligere oplysninger om dette tilbud, se Kryptonites FAQ-afsnit om ATPO på kryptonite.zendesk.com. Spørgsmål kan stilles til Kryptonite via deres hjemmeside på kryptonitelock.com eller ved besøg hos en lokal uafhængig motorcykel- eller powersport-forhandler.