Afmontering
BEMÆRKNING
Vindskærme af polykarbonat kræver korrekt pleje og eftersyn for korrekt vedligehold. Hvis polykarbonat ikke vedligeholdes korrekt, kan det medføre skader på vindskærmen. (00483e)
BEMÆRKNING
Brug kun produkter anbefalet af Harley-Davidson på Harley-Davidson-vindskærme. Brug ikke skrappe kemikalier eller regnafvisende produkter, som kan skade vindskærmens overflade og gøre den mat eller uklar. (00231c)
BEMÆRK
Vindskærme kræver særlig pleje. Brug ikke rengøringsmidler med ammoniak eller vinduesrens fra servicestationer. Disse rengøringsmidler kan skade vindskærmen. For korrekt vedligeholdelse af vindskærmen henvises til afsnittet Efter kørsel → Pleje af vindskærm.
  1. Se Figur 1. Støt vindskærmen, og åbn spændegrebene.
  2. Løft vindskærmen fremad og væk fra forgaflerne.
Montering
ADVARSEL
Kontrollér at styret går jævnt uden interferens. Interferens med styret kan føre til tab af kontrol over motorcyklen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlig personskade. (00371a)
ADVARSEL
Klemte gaskabler kan begrænse gashåndtagets respons, hvilket kan resultere i tab af kontrol, dødsfald eller alvorlig personskade. (00423b)
1. Kontrollér, at gummipakninger er på plads i klemmerne.
2. Åbn og luk klemmerne for at kontrollere, at det fungerer.
3. Skræv over forskærmen. Hold i vindskærmen med begge hænder.
4. Sæt klemmerne på gaffelgliderørene mellem det øverste og nederste gaffelbeslag. Hvis en af de fire klemmer ikke er rettet ind efter gaffelgliderørene:
a. Løsn klemmens kravebolt.
b. Drej klemmen, så den er rettet ind efter gliderøret.
c. Gentag det, til alle fire klemmer er rettet ind efter gliderøret.
d. Indfør hver klemmebolt i vindskærmens beslag. Spænd til 5,4–8,1 N·m (48–72 in-lbs).
5. Ret vindskærmen op:
a. Centrer vindskærmen i forhold til gaffelrør, forlygte og speedometer.
b. Juster højden. Bloker ikke blinklysene, klem ikke blinklysets ledningsnet, og sørg for, at intet rører ved koblings- eller gaskablet.
6. Lås klemmerne med grebene.
7. Kontrollér, at alle fire klemmer er i den låste position, og at vindskærmen er fastgjort.
Kontrollér vindskærmens monteringsdele regelmæssigt. Kør aldrig med løse beslag. Et løst beslag medfører ekstra belastning på de resterende beslag samt på selve vindskærmen og kan forårsage komponentfejl i utide.
Figur 1. Spændegreb til vindskærm