BEMÆRKNING
Når motorcyklen løftes med en donkraft, skal du sikre dig, at donkraften har kontakt med begge de nedre stelrør, hvor de nedadgående stelrør og de nederste stelrør samles. Sæt aldrig donkraften under tværstængerne, bundkarret, monteringsbeslag, andre motordele eller beklædninger. Hvis dette ikke overholdes, kan det medføre alvorlig beskadigelse, som kræver et større reparationsarbejde. (00586d)
BEMÆRK
Da balancepunktet ligger mod den bageste del af motorcyklen, skal du være forsigtig, når du løfter med en donkraft for at udføre service.
Se Figur 1. Aktivér parkeringsbremsen, når du løfter forenden. Anbring donkraften under den forreste del af stellet, ca. lige under krumtapakslen, og sørg for, at donkraften har kontakt med den smedede del af stelrørene på begge sider. Kontrollér, at donkraften ikke har kontakt med parkeringsbremsens komponenter.
Se Figur 2. Når du løfter den bageste del af motorcyklen, skal du fastgøre forhjulet med en hjulholder. Fastgør forenden til motorcyklens løfteanordning med stropper. Anbring donkraften under den bageste del af stellet, ca. lige under koblingsdækslet. Sørg for, at den har kontakt med den smedede del af stelrørene på begge sider.
Alternativt kan hvert hjul hæves ved at anbringe en donkraft under venstre eller højre side af akslen.
Figur 1. Placering af donkraft til løft af forende
Figur 2. Placering af donkraft til løft af bagende