ADVARSEL
Udfør service og vedligeholdelse af motorcyklen i overensstemmelse med skemaet over regelmæssige serviceintervaller. Hvis motorcyklen ikke vedligeholdes med de anbefalede intervaller, kan det påvirke motorcyklens sikkerhed, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00010a)
ADVARSEL
Ved kørsel under vanskelige forhold (ekstrem kulde eller varme, meget støvede omgivelser, meget dårlige veje, gennem vandpytter osv.), bør den regelmæssige vedligeholdelse foregå med kortere intervaller for at bevare motorcyklens driftssikkerhed. Hvis motorcyklen misligholdes, kan det resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00094a)
BEMÆRKNING
Når motorcyklen løftes med en donkraft, skal du sikre dig, at donkraften har kontakt med begge de nedre stelrør, hvor de nedadgående stelrør og de nederste stelrør samles. Sæt aldrig donkraften under tværstængerne, bundkarret, monteringsbeslag, andre motordele eller beklædninger. Det kan i modsat fald medføre alvorlig beskadigelse, som kræver et større reparationsarbejde. (00586d)
Vedligehold motorcyklen i overensstemmelse med Vedligeholdelsesskema → Service. Efterse hyppigt motorcyklen mellem de planlagte serviceintervaller og efter perioder med opbevaring for at afgøre, om yderligere vedligeholdelse er påkrævet.
Kontrollér følgende:
  1. Dækkene for korrekt dæktryk, nedslidning eller tegn på dækskader.
  2. Om kæderemmen har korrekt spænding, er slidt eller beskadiget.
  3. Om bremser, styr og gashåndtag kan betjenes uden problemer.
  4. Bremsevæskestand. Om de hydrauliske slanger og pakninger lækker. Kølervæskestand, hvis det er relevant. Samt om bremseklodser- og plader er slidte.
  5. Om kablerne er i ordentlig stand eller er flossede eller krøllede.
  6. Om der er tilstrækkelig olie på motoren og tilstrækkelig væske på den forreste kædeskærm/transmissionen.
  7. Om forlygte, baglygte, bremselys og blinklys fungerer korrekt.