Gearskifte under stoppet, med motoren slukket
Skub koblingen for at udkoble fuldstændigt. Gear er måske ikke tilkoblet, fordi transmissionsaksen ikke drejer, og skiftekomponenterne ikke er linet op. Rok motorcyklen bagud og fremad, mens der trykkes let på gearskifteren.
Start efter et stop
BEMÆRK
Udløs parkeringsbremsen inden kørsel på motorcyklen. Se Kontrolapparater og indikatorer → Parkeringsbremse.
BEMÆRKNING
Forsøg ikke at skifte gear, før der er koblet ud. Hvis ikke der er koblet helt ud, kan det medføre skader på maskinen. (00182a)
BEMÆRK
Start altid motoren i frigear. Begynd altid at køre fremad i 1. gear.
  1. Tryk koblingsgrebet ind mod håndtaget for at koble helt ud, mens motoren kører, og efter at parkeringsbremsen er udløst.
  2. Tryk gearskifteren helt ned, og slip den. Gearet er nu i 1. gear.
  3. Slip langsomt koblingsgrebet, samtidig med at gashåndtaget gradvist åbnes.
Skift til højere gear (acceleration)
Se Figur 1. Tilkobl det næste højere gear, når motorcyklen kommer op på en hastighed, der er passende herfor. Se Tabel 1.
Tabel 1. Anbefalede hastigheder for skift til højere gear
GEARSKIFTE
mil/t
km/t
Fra 1. til 2. gear
15
25
Fra 2. til 3. gear
25
40
Fra 3. til 4. gear
35
55
Fra 4. til 5. gear
45
70
Fra 5. til 6. gear
55
85
  1. Slip gashåndtaget.
  2. Kobl ud (tryk koblingsgrebet ind mod håndtaget).
  3. Skub gearskifteren så højt op som muligt, og slip den.
  4. Slip langsomt koblingsgrebet, og giv gradvist mere gas.
  5. Gentag de forrige trin for at tilkoble de resterende gear.
BEMÆRK
  • Skift aldrig gear, før der er koblet helt ud.
  • Slip gashåndtaget halvvejs for at forhindre motoren i at trække, når koblingsgrebet slippes.
Figur 1. Gearskiftesekvens: Skift til højere gear
Skift til lavere gear (deceleration)
ADVARSEL
Skift ikke til lavere gear ved højere hastigheder end de anførte. Hvis der skiftes gear ved for høj hastighed, kan det bevirke, at baghjulet mister grebet, og motorcyklen bringes ud af kontrol, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00045b)
Se Figur 2. Skift til det næste lavere gear, når motoromdrejningstallet falder, f.eks. ved kørsel op ad en bakke, eller når farten tages af i et sving. Se Tabel 2.
Tabel 2. Anbefalede hastigheder for skift til lavere gear
GEARSKIFTE
mil/t
km/t
Fra 6. til 5. gear
50
80
Fra 5. til 4. gear
40
65
Fra 4. til 3. gear
30
50
Fra 3. til 2. gear
20
30
Fra 2. til 1. gear
10
15
BEMÆRK
De i tabellen viste hastigheder for gearskift er vejledende. Den enkelte motorcykelejer kan have et andet skiftemønster end angivet her, som passer bedre til vedkommendes kørestil.
  1. Slip gashåndtaget.
  2. Kobl ud (tryk koblingsgrebet ind mod håndtaget).
  3. Tryk gearskifteren så langt ned som muligt, og slip den.
  4. Slip langsomt koblingsgrebet, og giv gradvist mere gas.
  5. Gentag de forrige trin for at tilkoble de resterende gear.
BEMÆRK
  • Skift aldrig gear, før der er koblet helt ud.
  • Slip gashåndtaget halvvejs for at forhindre motoren i at trække, når koblingsgrebet slippes.
BEMÆRKNING
Sæt motorcyklen i frigear, inden motoren stoppes. Gearskiftemekanismen kan blive skadet, hvis der skiftes gear, når motoren er stoppet. (00183a)
Gearskiftemekanismen tillader, at der skiftes fra enten 1. eller 2. gear til frigear.
Figur 2. Gearskiftesekvens: Skift til lavere gear