BEMÆRKNING
Forsøg aldrig at indstille eller ændre på køretøjets kilometertæller. Dette er ulovligt. Hvis kilometertællerens indstillinger forsøges ændret, kan det medføre skade på udstyret. (00160a)
Kilometertæller
Se Figur 1. Kilometertælleren viser det samlede antal kilometer, motorcyklen har kørt. Tryk på udløserkontakten for at skifte mellem de forskellige kilometertællerfunktioner. Hvis der trykkes på udløserkontakten, kan klokken (FLRT) og kilometertælleren vises, mens motorcyklen er slukket.
Skift af måleenheder (FLRT): Tryk på og hold udløserkontakten nede med kilometertælleren vist, indtil enhederne skifter til MI eller KM for motorcykler uden et lydsystem. Alle kilometertællerfunktionerne bliver vist i den valgte måleenhed.
Skift af måleenheder (FLHTCUTG): Skift indstillingerne i radioen til ENGLISH UNITS (engelske enheder) eller METRIC (metriske). Alle radio- og kilometertællerfunktionerne bliver vist i den valgte måleenhed. Se BOOM! BOX BRUGERVEJLEDNING.
Triptællere
De to triptællere (A og B) viser det samlede kilometertal, siden de sidst blev nulstillede. For at kontrollere trykkes og slippes udløserkontakten, indtil den ønskede triptæller (A eller B) vises.
Nulstilling: Med den ønskede triptæller vist (A eller B) trykkes på udløserkontakten, og den holdes nede, indtil den valgte triptæller viser nul.
Brændstoffets rækkevidde
Visningen af brændstoffets rækkevidde oplyser den omtrentlige afstand, der kan køres med den mængde brændstof, der er tilbage i benzintanken. Rækkeviddedisplayet opdateres kun, når motorcyklen kører.
Display for brændstoffets rækkevidde: Med tændingskontakten på ACCESSORY (tilbehør) eller IGNITION (tænding) trykkes på udløserkontakten, indtil brændstoffets rækkevidde vises. Brændstoffets rækkevidde er angivet af bogstavet "R" i venstre side af displayet. På basis af den mængde benzin, der er tilbage i tanken, vises den beregnede resterende afstand (mil eller kilometer), før tanken er tom.
Lav benzinstand: Brændstoffets rækkevidde vises automatisk i kilometertællerdisplayet, når indikatoren for lav benzinstand er tændt. Når brændstoffets rækkevidde falder til 10 kilometer eller 10 mil, viser kilometertælleren "LO RNG" for at angive, at motorcyklen er tæt på at løbe tør for benzin. Fyld op igen så hurtigt som muligt. Se Specifikationer → Specifikationer → Kapaciteter.
Sådan slås automatisk visning af lav benzinstand fra Mens brændstoffets rækkevidde vises, holdes udløserkontakten nede, indtil brændstoffets rækkevidde blinker to gange. For at slå denne funktion til igen holdes udløserkontakten nede, indtil brændstoffets rækkevidde blinker én gang.
Nulstilling: Nulstilling af advarselsindikatoren for lav benzinstand og brændstoffets rækkevidde kræver tilstrækkeligt med benzin i tanken og udførelse af en tændingscyklus (TÆNDING-FRA-TÆNDING).
Ved at påfylde mindst 7,5 L (2 USgal) benzin kan brændstoffets rækkevidde opdateres. Brændstoffets rækkevidde opdateres langsomt i løbet af de næste 50 km (30 mi) efter påfyldningen.
Tilkobling og ibrugtagning af batteri: Hvis batteriet frakobles og tilkobles igen, kræver måleren cirka en halvfuld benzintank for at starte funktionen for visning af brændstoffets rækkevidde.
Digital omdrejningstæller: FLRT
Tryk på og slip udløserkontakten, indtil den digitale omdrejningstæller vises. Kilometertælleren viser kort en “GEAR/RPM”-meddelelse, og viser derefter det aktuelle gear og motoromdrejningstallet (omdrejninger pr. minut).
Klokken: FLRT
Se Figur 2. På FLRt modeller vises klokken i kilometertælleren. Udfør følgende trin for at indstille klokken:
  1. Drej tændingskontakten over på ACCESSORY (tilbehør) eller IGNITION (tænding).
  2. Tryk gentagne gange på udløserkontakten, indtil uret vises.
  3. 12HR/24HR: Tryk på udløserkontakten, og hold den nede, indtil 12HR begynder at blinke. Tryk på udløserkontakten for at skifte mellem 12 timers (12HR) eller 24 timers (24HR) urvisning.
  4. Time: Tryk på udløserkontakten, og hold den nede, indtil time begynder at blinke. Tryk gentagne gange på udløserkontakten for at gå frem i timevisningen til den korrekte tid.
  5. Minutter: Tryk på udløserkontakten, og hold den nede, indtil minutter begynder at blinke. Tryk gentagne gange på udløserkontakten for at gå frem i minutvisningen til den korrekte tid.
  6. AM/PM: Hvis 12HR er valgt, trykkes og holdes nede på udløserkontakten, indtil AM/PM begynder at blinke. Tryk på udløserkontakten for at skifte mellem AM eller PM.
  7. BEMÆRK
    AM eller PM vises ikke på et standard urdisplay. Motorcyklen bruger valget til fejlfindingsformål.
  8. Tryk på udløserkontakten, og hold den nede for at gemme tidsindstillingen.
  9. Drej tændingskontakten til OFF (fra).
Hældningsindikator
ADVARSEL
Hvis motorcyklen har været væltet, skal det kontrolleres, at alle kontrolapparater fungerer korrekt. Begrænset styring af bevægelser kan forringe bremse- og koblingsegenskaberne eller gøre det vanskeligt at skifte gear, hvilket kan resultere i tab af kontrol over motorcyklen med dødsfald eller alvorlige personskader til følge. (00350a)
Se Figur 3. Hvis motorcyklen vælter, vises ordet "tiP" i kilometertællerdisplayet. Motoren kan ikke startes, før hældningstilstanden er nulstillet.
Nulstilling: Rejs motorcyklen op i opretstående position. Drej tændingskontakten til OFF (fra). Sæt tændingen på ON (til).
Ingen fjernbetjening-meddelelse
Hvis motorcyklen har et sikkerhedssystem og er kørt ud uden fjernbetjeningen, vises "NO FOB" (ingen fjernbetjening) midlertidigt i kilometertællerdisplayet.
Uden fjernbetjeningen kan motorcyklen kun startes med en manuel indtastning af PIN-kode, der vil frakoble sikkerhedssystemet. Se SIKKERHEDSSYSTEM → Tilkobling og frakobling.
1Kilometertæller
2Triptællere (A, B, nulstil)
3Brændstoffets rækkevidde (lille brændstofrækkevidde)
4Digital omdrejningstæller (FLRT)
5Udløserkontakt (venstre håndtag)
Figur 1. Triptællerfunktioner
112-timer/24-timer-indstilling
2Timeindstilling
3Minutindstilling
4AM/PM-indstilling (12-timers funktion)
Figur 2. Indstilling af uret: FLRT
Figur 3. Hældningsindikator