Nedenstående retningslinjer skal følges i forbindelse med montering af udstyr og kørsel med passagerer og/eller bagage.
Tilpas hastigheden til vejen og forholdene, og overskrid aldrig de angivne fartgrænser. For høj hastighed kan føre til tab af kontrol over motorcyklen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00008a)
Overskrid ikke den lovlige hastighed, og kør i et tempo, der passer til forholdene. Nedsæt altid hastigheden under dårlige køreforhold. Høj hastighed gør motorcyklen mere sårbar over for andre forhold, der påvirker stabiliteten og øger risikoen for at miste kontrollen over den.
Vær meget opmærksom på vejens overflade og vindforholdene, og hold hele tiden begge hænder på styrets håndtag, når du kører på motorcyklen. Motorcyklen kan blive bragt ud af balance af eksempelvis vindstød fra forbikørende lastbiler, huller i asfalten, ujævne vejbelægninger og fejl fra førerens side. Disse kræfter kan påvirke, hvordan din motorcykel reagerer. Hvis dette sker, skal du sænke hastigheden og styre motorcyklen med et afslappet greb, indtil du igen har den under kontrol. Undgå pludselige opbremsninger eller pludselige ryk i styret. Dette kan føre til et endnu større tab af kontrol over motorcyklen.
Anbring bagage tæt på motorcyklen og så lavt som muligt. Dette sikrer, at motorcyklens tyngdepunkt ændres mindst muligt.
Anbring ikke større genstande for langt bag ved føreren, og hæng ikke last på styret eller forgaflen.
Overskrid ikke den maksimalt specificerede last i Tour-Pak eller i bagagerummet.
Bagagebærere er beregnet til lette genstande. De må ikke overbelastes.
Kontrollér, at bagagen er ordentligt fastgjort og ikke kan forrykke sig under kørslen. Efterse jævnligt bagagen. Tilbehør, som ændrer førerens køreposition kan forøge reaktionstiden og påvirke styreegenskaberne.
Supplerende elektrisk udstyr kan medføre overbelastning af motorcyklens elektriske system og forårsage fejl på det elektriske system eller svigt af komponenter.
Store overflader, som f.eks. strømlinjebeklædning, vindskærme, rygstøtter og bagagebærere kan forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber.
Der må kun anvendes korrekt installeret originalt Harley-Davidson tilbehør specielt beregnet for din motorcykelmodel.
Vær særlig opmærksom på vægten af tilbehør, bagage, køreudstyr, passager og fører, og på hvordan vægten af dette kan påvirke din motorcykels lastkapacitet.
Harley-Davidson reservedele og tilbehør er designet til Harley-Davidson motorcykler. Brug af ikke originale Harley-Davidson reservedele kan forringe ydelsen, stabiliteten eller styreegenskaberne, hvilket kan føre til dødsfald eller alvorlig personskade. (00001b)