BEMÆRKNING
Når motorcyklen løftes med en donkraft, skal du sikre dig, at donkraften har kontakt med begge de nedre stelrør, hvor de nedadgående stelrør og de nederste stelrør samles. Sæt aldrig donkraften under tværstængerne, bundkarret, monteringsbeslag, andre motordele eller beklædninger. Hvis dette ikke overholdes, kan det medføre alvorlig beskadigelse, som kræver et større reparationsarbejde. (00586d)
BEMÆRK
Da balancepunktet ligger mod den bagerste del af motorcyklen, skal du være forsigtig, når du løfter med en donkraft for service.
Se Figur 1. Når du løfter forenden for at fjerne forhjulet eller for at kontrollere styrlejerne osv., skal du aktivere parkeringsbremsen. Anbring donkraften under den forreste del af stellet, ca. lige under krumtapakslen og sørg for, at donkraften har kontakt med den smedede del af stelrørene på begge sider. Kontrollér, at donkraften ikke har kontakt med parkeringsbremsens komponenter.
Se Figur 2. Når du løfter den bagerste del af motorcyklen, skal du fastgøre forhjulet med en hjulholder og fastgøre forenden til motorcyklens løfteanordning med stropper. Anbring donkraften under den bagerste del af stellet, ca. lige under koblingsdækslet og sørg for, at donkraften har kontakt med den smedede del af stelrørene på begge sider.
Alternativt kan hvert hjul hæves ved at anbringe en donkraft under venstre eller højre side af akslen.
Figur 1. Placering af donkraft under forreste del
Figur 2. Placering af donkraft under bagerste del