Nogle modeller har under-strømliniebeklædning. Under-strømliniebeklædning giver et ekstra niveau af kørekomfort ved at fjerne vind og regnvand fra førerens ben.
Ventilationsspjæld
Se Figur 1. Under-strømliniebeklædningens ventilationsspjæld kan justeres til direkte luftstrøm for større komfort for føreren og kan cirkulere luften over motoren. Skub ventilatorspjældets greb for at justere eller lukke ventilatorspjældet.
Opbevaringsrum: Luftkølede motorcykler
Se Figur 1. Luftkølede motorcykler har under-strømliniebeklædninger med opbevaringsrum. Fjern værdifulde ting fra opbevaringsrummet, før du efterlader motorcyklen uovervåget.
Åben: Skub og frigør knappen øverst på opbevaringsrummet. Træk ned i øverste del af lågen for at åbne den.
Luk: Tryk opbevaringsrummets låge ind indtil den låses fast. Kontrollér at alle rummets låger er godt lukket, før der køres ud.
Nulstilling: Hvis palen sidder fast eller ikke går korrekt i indgreb, skal man trykke fast på lågen for at lukke den. Åbn og luk lågen igen for at tilkoble palmekanismen.
BEMÆRK
Under-strømliniebeklædningerne på Twin-Cooled motorcykler har ingen opbevaringsrum. Adgangsområdet på disse motorcykler har en stor åbning nederst. Elementer der lægges i disse adgangsområder kan falde ud. Opbevar ikke noget i under-strømliniebeklædningen på en Twin-Cooled motorcykel.
Afmontering af under-strømliniebeklædningen: Luftkølede motorcykler
Under-strømliniebeklædningen kan fjernes i varmere vejr for at øge førerens og passagererens komfort. Under-strømliniebeklædning med højttalere kræver, at højtalerne fjernes og ledningsnettet frakobles. Se servicevejledningen for at afmontere under-strømliniebeklædningen på luftkølede motorcykler.
BEMÆRK
Under-strømliniebeklædningen på Twin-Cooled motorcykler indeholder komponenter fra kølesystemet. Afmontér ikke under-strømliniebeklædningen på Twin-Cooled motorcykler.
Kølersystem: Twin-Cooled motorcykler
Se Figur 2. På Twin-Cooled motorcykler omfatter under-strømliniebeklædningen komponenter til kølesystemet. Kølevæskeflasken er bag adgangspanelet i højre side af under-strømliniebeklædningen. Se Vedligeholdelse og smøring → Kølesystem for at kontrollere kølevæskestanden.
Adgangspanelet er fastgjort med tre holdere. Lirk forsigtigt øverst i hvert hjørne af under-strømliniebeklædningen for at fjerne adgangspanelet. For at montere det skubbes panelet indtil holderne bider på plads.
Hold kølerskærmen og udgangskanalen ren og fri for forhindringer.
1Rummets låge
2Opbevaringsrum
3Greb til ventilationsspjæld
4Ventilationsspjæld
Figur 1. Under-strømliniebeklædning: Luftkølede motorcykler
1Adgangspanel
2Udgangskanal
3Greb til ventilationsspjæld
4Ventilationsspjæld
Figur 2. Under-strømliniebeklædning: Twin-Cooled motorcykler