FORSIGTIG
Langvarig eller gentagen kontakt med brugt motorolie kan være skadeligt for huden og fremkalde hudkræft. Afvask straks forurenede steder med sæbe og vand. (00358b)
BEMÆRKNING
Påfyld ikke for meget olie. Hvis tanken overfyldes, kan det bevirke, at olien løber ud i luftrenseren og forårsager skader på udstyret og/eller udstyrsfejl. (00190b)
BEMÆRK
Oliestandsmærkerne til kontrol af oliestanden, mens motorcyklen står op eller står på støttefoden, er på samme side af oliepinden. Aflæs omhyggeligt oliepinden, når oliestanden kontrolleres.
Kontrollér oliestanden, hver gang tanken fyldes op.
Kontrol af oliestand på kold motor
  1. Ved undersøgelse før kørslen placeres motorcyklen på et plant underlag på sin støttefod.
  2. Se Figur 1. Fjern oliepåfyldningsdækslet/oliepinden og tør oliepinden af. Sæt oliepinden i og spænd den fast i påfyldningsstudsen.
  3. BEMÆRK
    Oliestanden på en kold motor må aldrig være over midtvejspunktet.
  4. Se Figur 2. Tag oliepinden op, og kontrollér oliestanden. Fjern påfyldningsdæksel/oliepind og kontrollér oliestanden. Det korrekte olieniveau er midt (2) mellem mærkerne ADD QT og FULL HOT på oliepinden.
BEMÆRK
Hvis oliestanden er ved eller under mærket ADD QT, skal der kun påfyldes olie, indtil standen når til midtvejs (2) mellem mærkerne ADD QT og FULL HOT. Påfyld aldrig til mærket FULL HOT på en kold motor.
Kontrol af oliestand på varm motor
BEMÆRKNING
Oliestanden må ikke falde til under mærket for fyldt tank på oliepinden. Sker dette, kan det medføre skader på udstyret og/eller udstyrsfejl. (00189a)
BEMÆRK
Udfør kun kontrol af oliestand på varm motor, når motoren er ved normal driftstemperatur.
  1. Kør motorcyklen, indtil motoren er varmet op til normal driftstemperatur.
  2. Placér motorcyklen på et plant underlag på sin støttefod. Lad motoren køre i tomgang i 1 til 2 minutter. Sluk motoren.
  3. Se Figur 1. Fjern oliepåfyldningsdækslet/oliepinden og tør oliepinden af. Sæt oliepinden i og spænd den fast i påfyldningsstudsen.
  4. Se Figur 2. Fjern påfyldningsdæksel/oliepind og kontrollér oliestanden. Oliestanden skal være mellem mærkerne ADD QT og FULL HOT. Hvis oliestanden er ved eller under mærket ADD QT, skal der kun påfyldes olie, indtil standen når til mærket FULL HOT. Påfyld ikke for meget olie.
  5. BEMÆRK
    Anvend kun de olietyper, der anbefales i afsnittet Vedligeholdelse og smøring → Motorsmøring.
  6. Start motoren, og kontroller meget nøje, om der lækkes olie rundt om aftapningshanen og oliefilteret.
Figur 1. Motorens oliepåfyldningsdæksel
1ADD QT (nederste) mærke
2Oliestand på kold motor
3FULL (kontrol ved varm) mærke
Figur 2. Motorens oliepind