Nogle modeller har under-strømliniebeklædning. Under-strømliniebeklædning giver et ekstra niveau af kørekomfort ved at fjerne vind og regnvand fra førerens ben.
Ventilationsspjæld
Se
Figur 1. Under-strømliniebeklædningens ventilationsspjæld kan justeres til direkte luftstrøm for større komfort for føreren og kan cirkulere luften over motoren. Skub ventilatorspjældets greb for at justere eller lukke ventilatorspjældet.
Opbevaringsrum: Luftkølede motorcykler
Se
Figur 1. Luftkølede motorcykler har under-strømliniebeklædninger med opbevaringsrum. Fjern værdifulde ting fra opbevaringsrummet, før du efterlader motorcyklen uovervåget.
Åben: Skub og frigør knappen øverst på opbevaringsrummet. Træk ned i øverste del af lågen for at åbne den.
Luk: Tryk opbevaringsrummets låge ind indtil den låses fast. Kontrollér at alle rummets låger er godt lukket, før der køres ud.
Nulstilling: Hvis palen sidder fast eller ikke går korrekt i indgreb, skal man trykke fast på lågen for at lukke den. Åbn og luk lågen igen for at tilkoble palmekanismen.
BEMÆRK
Under-strømliniebeklædningerne på Twin-Cooled motorcykler har ingen opbevaringsrum. Adgangsområdet på disse motorcykler har en stor åbning nederst. Elementer der lægges i disse adgangsområder kan falde ud. Opbevar ikke noget i under-strømliniebeklædningen på en Twin-Cooled motorcykel.
Afmontering af under-strømliniebeklædningen: Luftkølede motorcykler
Under-strømliniebeklædningen kan fjernes i varmere vejr for at øge førerens og passagererens komfort. Under-strømliniebeklædning med højttalere kræver, at højtalerne fjernes og ledningsnettet frakobles. Se servicevejledningen for at afmontere under-strømliniebeklædningen på luftkølede motorcykler.
BEMÆRK
Under-strømliniebeklædningen på Twin-Cooled motorcykler indeholder komponenter fra kølesystemet. Afmontér ikke under-strømliniebeklædningen på Twin-Cooled motorcykler.
Kølersystem: Twin-Cooled motorcykler
Se
Figur 2. På Twin-Cooled motorcykler omfatter under-strømliniebeklædningen komponenter til kølesystemet. Kølevæskeflasken er bag adgangspanelet i højre side af under-strømliniebeklædningen. Se
Vedligeholdelse og smøring → Kølesystem for at kontrollere kølevæskestanden.
Adgangspanelet er fastgjort med tre holdere. Lirk forsigtigt øverst i hvert hjørne af under-strømliniebeklædningen for at fjerne adgangspanelet. For at montere det skubbes panelet indtil holderne bider på plads.
Hold kølerskærmen og udgangskanalen ren og fri for forhindringer.
Figur 1. Under-strømliniebeklædning: Luftkølede motorcykler
Figur 2. Under-strømliniebeklædning: Twin-Cooled motorcykler