Denne brugervejledning indeholder garanti og en vedligeholdelsesjournal til din nye motorcykel.
Det er dit ansvar som ejer at overholde vedligeholdelsesskemaet med det kilometertals intervaller, der er angivet i brugervejledningen. Alle anviste eftersyn skal udføres for at din garanti forbliver gyldig.
I nogle lande kræves der vedligeholdelse og service udført af en godkendt Harley-Davidson forhandler, for at din garanti kan forblive gældende. Kontakt din forhandler for oplysning om kravene i dit land.
  1. Få en tid hos en Harley-Davidson forhandler for eftersyn og service før de første 1.600 km (1000 mi), og så snart som muligt efter at et problem er opstået.
  2. Medbring denne brugervejledning, når motorcyklen skal til inspektion og eftersyn hos din autoriserede Harley-Davidson forhandler.
  3. Få mekanikeren hos forhandleren til at underskrive vedligeholdelsesjournalen i brugervejledningen med det korrekte kilometertal. Ejeren bør gemme disse registreringer af eftersyn som bevis på korrekt vedligeholdelse.
  4. Gem kvitteringer for alle købte dele og for alle service- og vedligeholdelseseftersyn, der er foretaget.
Disse papirer skal overdrages til den næste ejer.
Brug kun Harley-Davidson godkendte reservedele og tilbehør, der er blevet designet, testet og godkendt til din model og årgang af motorcykel.
Brug af andre producenters eftersalgs ydelses reservedele ophæver alle eller dele af garantien. Kontakt en autoriseret Harley-Davidson forhandler for yderligere oplysninger.
Autoriserede Harley-Davidson forhandlere er uafhængigt ejede og drevne forretninger og kan sælge dele og tilbehør, som ikke er fremstillet eller godkendt af Harley-Davidson. Derfor må du forstå, at Harley-Davidson hverken er eller kan holdes ansvarlig for kvaliteten, egnetheden eller sikkerheden af ikke-Harley-Davidson dele, tilbehør eller designændringer, inkl. arbejdskraft, som ikke er solgt/eller installeret af autoriseret Harley-Davidson forhandlere.