CD-afspilleren kan tage kommercielle lyddiske samt CD’er, der er indspillet med MP3 (MPEG 2.5 niveau III) filer i CDR-eller CDRW-formater.
BEMÆRKNING
Der er ingen vedligeholdelse af dele inden i enheden; al service skal udføres af kvalificeret servicepersonale. Adskillelse af enheden kan medføre, at apparatet lider skade eller ikke fungerer. (00172a)
ADVARSEL
Skift ikke CD’er under kørslen og vælg en lydstyrke, der ikke blokerer for trafikstøj. Manglende opmærksomhed eller en lydstyrke, der blokerer for trafikstøj kan medføre tab af kontrol og medføre død eller alvorlig personskade. (00086a)
ADVARSEL
Skil ikke apparatet ad. Laserstråling kan finde sted, hvis CD-afspilleren skilles ad og den interne lås svigter eller går i stykker. Laserbestråling kan medføre død eller alvorlig personskade. (00087a)
Automatisk indlæsning
Med radioen TÆNDT løftes CD-klappen og en CD med mærkat-siden opad sættes forsigtigt ind i CD-åbningen indtil enheden automatisk trækker CD’en ind i afspilleren. Luk CD-klappen.
BEMÆRK
Brug ikke dobbeltsidede CD’er i det avancerede lydsystems radio. Dobbeltsidede CD’er kan komme til at sidde fast i afspilleren.
Der henvises til punkt C i Figur 1. Radioen skifter automatisk til CD-betjening. CD’ens spornummer og spilletid vises i LCD-displayet. Når der er en CD i afspilleren, tilføjes CD til de funktioner, der kan vælges med MODE SEL-kontakten.
ADVARSEL
Indstil lydstyrken og andre indstillinger på lydsystemet og andre elektroniske enheder, inden du kører. Manglende opmærksomhed kan medføre, at du mister kontrollen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlig personskade. (00088b)
Diskfejl 1
Der henvises til punkt B i Figur 1. Hvis den CD, der indlæses i afspilleren, er beskadiget, i forkert format eller vender på hovedet, vil LCD-displayet vise meddelelsen Disc Error 1 (diskfejl 1).
Udskub CD’en. Der henvises til afsnittet AVANCERET LYDSYSTEM → Anbefalinger til håndtering af cd'er.
Udskub
ADVARSEL
Skift ikke CD’er under kørslen og vælg en lydstyrke, der ikke blokerer for trafikstøj. Manglende opmærksomhed eller en lydstyrke, der blokerer for trafikstøj kan medføre tab af kontrol og medføre død eller alvorlig personskade. (00086a)
Tryk på EJECT-knappen under CD-klappen for at skubbe en CD ud. CD’en skubbes delvist ud. Tag CD’en ud. Luk og smæk CD-klappen i.
Radioen vender automatisk tilbage til det bånd og den frekvens, der spillede, da CD’en blev indlæst, og CD-funktionen kan ikke længere vælges.
Spor
For at skifte CD/MP3-spor skal du bruge højre tommelfinger og trykke og slippe MODE SEL-kontakten på højre håndtag. Tryk UP og slip for at vælge et spor med højere tal eller tryk DN og slip for at vælge spor med lavere tal.
Et tryk på pil-op- og pil-ned-tasterne vil også gå et spor frem eller tilbage.
BEMÆRK
Afspilleren vil automatisk sortere MP3-filer på en CD i alfabetisk rækkefølge.
Hvis MODE SEL-kontakten trykkes ned og holdes nede UP eller DN i mere end 1,5 sekund, vil valget af spor køre hurtigt frem eller tilbage, så længe kontakten holdes nede.
Valget af CD-spor kører videre rundt efter første eller sidste spor.
Hurtigspoling frem og tilbage
For hurtigspoling af et spor skal du trykke MODE SEL-kontakten UP og holde den længere end 1,5 sekund. Det aktuelle spor kører hurtigt frem, mens kontakten trykkes UP. Lyden kører frem til næste spor så længe kontakten holdes UP.
Der henvises til punkt D i Figur 1. Spilletidens visning på LCD-displayet vil også gå hurtigt frem.
For at køre hurtigt tilbage i et spor skal du trykke på MODE SEL DN og holde den nede mere end 1,5 sekund. Det aktuelle spor kører hurtigt tilbage, mens kontakten trykkes DN.
Spilletidens visning på LCD-displayet vil også gå hurtigt tilbage.
Random (blandet)
For at afspille spor i blandet rækkefølge skal du trykke på Random soft-key’en på frontpanelet, mens CD-funktion er slået til. Ordet Random (blandet) vil forblive fremhævet i displayet. Der gentages ikke noget nummer, før alle andre numre er spillet.
BEMÆRK
Random soft-key’en skifter mellem normal og blandet afspilning. Tryk en gang for blandet afspilning. Tryk en gang til for at komme tilbage til normal afspilning. Ved at trykke MODE SEL-kontakten UP eller DN kan du vælge forskellige numre under blanding.
Der henvises til punkt D i Figur 1. Random fremhæves i displayet.
Scan (skanning)
For at skanne sporene på en CD/MP3-disk skal du trykke på Scan soft-key’en.
BEMÆRK
Sporene afspiller i 8 sekunder, og hopper så til det næste spor, der spiller i 8 sekunder.
Tryk igen på Scan soft-key'en for at annullere scanfunktionen, når et ønsket spor bliver afspillet.
Repeat (gentage)
For at gentage et CD-spor, mens det spiller, skal du trykke soft-key’en ved siden af visningen Repeat (gentage).
For at annullere gentagelse, trykkes Repeat soft-key’en igen eller på MODE SEL-kontakten UP eller DN for at skifte spor.
Repeat fremhæves ikke længere i displayet.
MP3
Radioens CD-afspiller genkender og afspiller automatisk MP3-filer.
BEMÆRK
Filerne sorteres i rækkefølge.
Figur 1. CD/MP3-display eksempler