Aktivering af CB
Der henvises til punkt H og I i Figur 1. For at aktivere CB-radioen skal du trykke og slippe COM-trykknappen på frontpanelet. Tryk på soft-key 1 for at TÆNDE eller SLUKKE for CB-radioen. CB-radioen aktiveres i CB-indstilling med squelchgrænse og kanalindstillinger fra forrige brug. CB-kanaler vælges i CB-indstilling.
For at gå ud af CB-indstillinger, men stadig beholde radioen med CB aktiv skal du trykke og slippe MODE SEL-kontakten eller COM-trykknappen.
For at slukke CB-radioen skal du trykke på COM-knappen for at gå ind i CB Setup (indstilling). Tryk soft-key 1 for at tænde og slukke CB-radioen.
BEMÆRKNING
Der er ingen justeringer inde i CB-radioen, der kan udføres uden at risikere overtrædelse af de amerikanske Federal Communications Commission (FCC) regler. Der henvises til fabrikantens originale udstyr vedrørende eventuel service i garantiperioden. For service af CB-radioen efter garantiperiodens udløb henvises til en autoriseret reparatør. Enhver frekvenskomponent, f.eks. krystaller, eller strømforbrugende halvledere m.m., må kun udskiftes med fabrikantens originale reservedele eller lignende. Erstatningsdele kan medføre overtrædelse af FCC’s regler. (00175a)
Gå ind i CB Setup (indstilling)
Der henvises til punkt J i Figur 1. Mens CB er tændt skal du trykke COM for at gå ind i CB Setup. LCD-displayet viser CB SETUP i den øverste halvdel og CB-kanalen kommer frem i den nederste halvdel.
For at gå ud af CB Setup skal du trykke og slippe MODE SEL-kontakten.
Efter du er gået ud af CB Setup mens CB stadig er aktiv, skal du gå ind i CB Setup igen ved at trykk og slippe COM soft-key’en.
Valg af en kanal
I CB Setup (indstilling) skal du bruge MODE SEL-kontakten for at vælge en CB-kanal. Tryk og slip MODE SEL UP eller DN for at skifte kanaler en ad gangen.
Soft-keys 4, 5 og 6 kan benyttes til at forindstille CB-kanaler.
Hvis MODE SEL-kontakten holdes oppe eller nede, vil indstillingen hele tiden fortsætte ud over kanalernes start og slutning.
Der henvises til punkt K i Figur 1. Når squelch er brudt, vises CB spejlvendt i displayet. Hvis squelch ikke er brudt og der spiller en anden kilde, vises CB.
ADVARSEL
Indstil CB-kanal, squelch-grænse og lydstyrke, før du kører, med henblik på at minimere justeringer undervejs. Manglende opmærksomhed kan medføre, at du mister kontrollen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlig personskade. (00089a)
Forindstillede kanaler
Der henvises til punkt J i Figur 1. Der kan forindstilles op til 3 CB-kanaler. Tryk og hold en soft-key (4, 5, 6) nede for at forindstille en CB-kanal.
Når den er indstillet skal du trykke på den forindstillede soft-key for at skifte til den forindstillede kanal, når CB-displayet er aktivt.
Justering af squelch
Der henvises til punkt K i Figur 1. CB-signalet føres kun til højttalerne eller hovedtelefonerne, hvis signalstyrken overstiger den grænse, der er sat med squelchkontrol-kontakten (PTT/+/SQ/-). Når CB-signaler overstiger grænsen, siges de at “bryde squelch.” Se Tabel 1.
LCD-displayet viser en stiplet linje, der skifter længde med indstillingen.
Tabel 1. Squelchkontrol-kontakt
SQ (-) BAGUD
SQ (+) FREMAD
Flere signaler
Færre signaler
Mere støj
Mindre støj
Mere statisk
Mindre statisk
Uønskede signaler
Bedre lydkvalitet
Sende
For at sende skal du trykke og holde PTT-kontakten. Transmissionen over CB-kanalen vises i LCD-displayet. For at afslutte transmissionen slippes PTT.
Justering af lydstyrke
Der henvises til afsnittet AVANCERET LYDSYSTEM → Audio routing og blanding → Kombinationer af lyd-routing og mixing. Der henvises til punkt L i Figur 1. For at justere lydstyrken i CB-radioen i højttalere eller høretelefoner skal du trykke AUDIO + for at øge lydstyrken eller AUDIO - for at mindske den. CB-lydstyrke kan justeres når squelch er brudt eller når displayet er i CB Setup (indstilling).
Der vises en stiplet linje, der skifter længde sammen med lydstyrkens indstilling.
BEMÆRKNING
Brug af CB-radioen uden antenne eller med et ødelagt antennekabel kan medføre beskadigelse af senderens kredsløb. (00176a)
CB-rækkevidde
Den maksimale sendevidde kan kun forventes under stabile vejrforhold i fladt, åbent land.
Vejr: I perioder med atmosfæriske forstyrrelser som regn, sne eller solpletter kan CB’ens rækkevidde reduceres.
Terræn: Bygninger, bakker, dale eller høje genstande eller fordybninger der enten blokerer eller danner en længere strækning mellem sender og modtager vil reducere eller afbryde kommunikationen.
Hindringer: Transmissioner kan afbrydes under en viadukt eller inde i en tunnel eller parkeringshus.
BEMÆRK
CB-senderen er det kraftigste, der er tilladt under amerikansk lov, men da der ikke er et stort område med stål, der kan danne et jordplan, sender den ikke så kraftigt, som når den er monteret i en bil eller en lastbil.
Figur 1. Eksempler på display