Kontrollér oliestanden, hver gang tanken fyldes op.
BEMÆRKNING
Oliestanden må ikke falde til under mærket for fyldt tank på oliepinden. Sker dette, kan det medføre skader på udstyret og/eller udstyrsfejl. (00189a)
BEMÆRKNING
Det er ikke muligt at foretage en nøjagtig måling af oliestanden på en kold motor. Når oliestanden kontrolleres inden kørsel, med motorcyklen sat på støttefod, skal oliestanden nå op til punktet mellem pilene på oliepinden, når motoren er kold. Påfyld ikke mere olie på en KOLD motor for at bringe oliestanden op til mærket FULL (Fuld). (00185a)
BEMÆRKNING
Påfyld ikke for meget olie. Hvis tanken overfyldes, kan det bevirke, at olien løber ud i luftrenseren og forårsager skader på udstyret og/eller udstyrsfejl. (00190b)
Kontrol af oliestand på kold motor
  1. Ved undersøgelse før kørslen placeres motorcyklen på et plant underlag, og støttefoden slås op (medmindre sidevogn er monteret).
  2. Se Figur 1. Fjern oliepåfyldningsdækslet/oliepinden og tør oliepinden af. Sæt oliepinden i og spænd den fast i påfyldningsstudsen.
  3. BEMÆRK
    Oliestandsmærkerne til kontrol af oliestanden, mens motorcyklen står op eller står på støttefoden, er på samme side af oliepinden. Sørg for at bruge den korrekte del af oliepinden, når oliestanden kontrolleres.
  4. Se Figur 2. Tag oliepinden op, og kontroller oliestanden. Den korrekte oliestand er midt (2) imellem FULL- og ADD-mærkerne på oliepinden.
BEMÆRK
Hvis oliestanden er under ADD-mærket, skal du fylde olie på, indtil oliestanden når op til punktet mellem de to mærker på oliepinden.
Kontrol af oliestand på varm motor
BEMÆRK
  • I koldt vejr er motoren længere tid om at varme op.
  • Kontrol af motoroliestanden på varm motor bør kun udføres, når motoren er i normal driftstemperatur.
  1. Lad motoren køre, indtil den er varmet op til normal driftstemperatur.
  2. Anbring motorcyklen på et plant underlag og slå støttefoden op (medmindre sidevogn er monteret). Lad motoren køre i tomgang i 1 til 2 minutter. Sluk motoren.
  3. Se Figur 1. Fjern oliepåfyldningsdækslet/oliepinden og tør oliepinden af. Sæt oliepinden i og spænd den fast i påfyldningsstudsen.
  4. BEMÆRK
    Oliestandsmærkerne til kontrol af oliestanden, mens motorcyklen står op eller står på støttefoden, er på samme side af oliepinden. Sørg for at bruge den korrekte del af oliepinden, når oliestanden kontrolleres.
  5. Se Figur 2. Tag oliepinden op, og kontrollér oliestanden. Niveauet skal være mellem ADD- (1) og FULL-mærket (3). Påfyld så meget olie, at oliestanden når op til mærket FULL (fuld) på oliepinden. Påfyld ikke for meget olie.
  6. Start motoren, og kontroller meget nøje, om der lækkes olie rundt om aftapningshanen og oliefilteret.
Figur 1. Motorens oliepåfyldningsdæksel
1ADD QT (nederste) mærke
2Oliestand på kold motor
3FULL (kontrol ved varm) mærke
Figur 2. Motorens oliepind