Afmontering
  1. Vip forsigtigt forlygtens kant åben fra motorcyklens forside.
  2. Fjern de fire skruer, der holder forlygtens lygtekrans/justeringsenhed.
  3. Fjern forlygtens ledningsnet fra pæren og fjern forlygtehuset.
Udskiftning af pære
BEMÆRKNING
Når det er nødvendigt at skifte en pære ud, skal du kun bruge den angivne forseglede lysenhed eller pære, som kan købes hos en Harley-Davidson forhandler. Hvis der anvendes en forseglet lysenhed eller pære med forkert effekt, kan det give problemer med opladningssystemet. (00209a)
BEMÆRK
Forlygten bruger en udskiftelig halogenpære, der er meget skrøbelig og som skal håndteres forsigtigt.
1. Se Figur 1. Fjern gummihætten (1).
2. Drej holderen (2) mod uret og fjern den.
ADVARSEL
Håndtér pæren forsigtigt, og bær beskyttelsesbriller. Pæren indeholder gas under tryk, hvilket kan forårsage alvorlige øjenskader, hvis pæren ikke håndteres forsigtigt. (00062b)
3. Fjern og kassér pæren.
BEMÆRKNING
Rør aldrig ved kvartspæren. Fingeraftryk vil ætse glasset og nedsætte pærens levetid. Tag fat om pæren med et stykke papir eller en ren, tør klud. Hvis du undlader at gøre dette, kan det beskadige pæren. (00210b)
4. Se Figur 1. Montér en ny pære i forlygtehuset. Kontrollér, at tappen (5) på pæren er rettet ind med rille (6) i pærehuset.
5. Montér holderen (2) og drej den med uret for at fastgøre den.
6. Sæt gummihætten (1) over holderen, således at den sidder fluks med den nederste del af soklen.
7. HDI-modeller: Drej pæreholder 1/4 omdrejning mod uret for at fjerne den. Udskift pæren og montér pæreholderen i lygtehuset.
Montering
1. Montér forlygten og spænd skruerne til 1,7–2,8 N·m (15–25 in-lbs).
2. Montér forlygtekanten.
1Gummihætte
2Holder
3Pære
4Lampeholder
5Tap
6Rille
Figur 1. Forlygtehus