Det avancerede lydsystem fra Harman/Kardon® er baseret på en elektronisk enhed, der er anbragt inden for den forreste strømliniebeklædning på visse Harley-Davidson Touring-modeller.
Det avancerede lydsystem er en radiomodtager med flere bånd inklusive CD/MP3 afspiller og AUX-port til medieafspillere. Radioen er i stereo og spiller i en højre og en venstre højttaler monteret i førerens strømliniebeklædning. Det avancerede lydsystem understøtter også ekstrahøjttalere til passageren, kommunikation mellem fører/passager og en 40-kanalers CB-radio.
ADVARSEL
Skift ikke CD’er under kørslen og vælg en lydstyrke, der ikke blokerer for trafikstøj. Manglende opmærksomhed eller en lydstyrke, der blokerer for trafikstøj kan medføre tab af kontrol og medføre død eller alvorlig personskade. (00086a)
BEMÆRKNING
Der er ingen vedligeholdelse af dele inden i enheden; al service skal udføres af kvalificeret servicepersonale. Adskillelse af enheden kan medføre, at apparatet lider skade eller ikke fungerer. (00172a)
ADVARSEL
Skil ikke apparatet ad. Laserstråling kan finde sted, hvis CD-afspilleren skilles ad og den interne lås svigter eller går i stykker. Laserbestråling kan medføre død eller alvorlig personskade. (00087a)
ADVARSEL
Indstil lydstyrken og andre indstillinger på lydsystemet og andre elektroniske enheder, inden du kører. Manglende opmærksomhed kan medføre, at du mister kontrollen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlig personskade. (00088b)