Specialværktøj
BeskrivelseDelnummerAntal
750MA SUPERSMART-BATTERIOPLADER
94654-98B
1

Opbevaring af motorcyklen
BEMÆRKNING
Det er vigtigt, at motorcyklen opbevares under de rette forhold for at sikre en problemfri drift. Du kan få gode råd til opbevaring i brugervejledningen eller hos en Harley-Davidson forhandler. Forkert opbevaring kan medføre skader på udstyret. (00046a)
Hvis motorcyklen ikke skal bruges i flere måneder, f.eks. i vintersæsonen, er der en række trin, der skal udføres. Disse trin beskytter motorcyklens dele mod korrosion, bevarer batteriet og forebygger ophobning af slam og skidt i brændstofsystemet.
Opbevar motorcyklen på et tørt sted med stabile temperaturer (om muligt), borte fra skrappe kemikalier og andre substanser, som f.eks. gødning og salt.
ADVARSEL
Lad ikke motorcyklen stå med benzin i tanken derhjemme eller i garagen samt i nærheden af åben ild, tændblus, gnister og elektriske motorer. Benzin er yderst brandfarlig og højeksplosiv, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00003a)
BEMÆRK
Lav en list over alt, hvad du foretager dig, og sæt den fast på et håndtag. Når motorcyklen ikke længere skal opbevares, kan denne liste fungere som en kontrolliste over, hvad du skal gøre for at få motorcyklen i god stand.
1. Fyld benzintanken, og tilsæt en benzinstabilisator. Brug en almindelig benzinstabilisator, som kan fås i handelen, og følg fabrikantens anvisninger.
2. Varm motorcyklen op til driftstemperatur. Skift olie, og tip motoren for at få den nye olie til at fordele sig.
3. Kontrollér og juster om nødvendigt remmen.
4. Kontrollér dæktryk. Der henvises til Specifikationer → Specifikationer → Specificerede dæk for oplysning om korrekt dæktryk.
5. Følg vedligeholdelsesprocedurerne for overflader, som er anført i brugervejledningens afsnit Vedligeholdelse og rengøring, inden du stiller motorcyklen til opbevaring, for at beskytte motorcyklens paneler, motor, chassis og hjul mod korrosion.
6. Gør batteriet klar til vinteropbevaring. Der henvises til afsnittet Vedligeholdelse og smøring → Batteri: Generelt.
BEMÆRK
ADVARSEL
Eksplosiv hydrogengas, som slipper ud under opladningen, kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. Oplad batteriet på et sted med god ventilation. Hold batteriet væk fra åben ild og elektriske gnister, og ryg ikke i nærheden af batteriet. BATTERIER SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN. (00065a)
7. Hvis motorcyklen skal dækkes til, skal du anvende stof, der kan ånde, som f.eks. lys lærred. Hvis der anvendes plasticmaterialer, som ikke kan ånde, dannes der kondens. Buk og klem ikke antennen under dækket. Enten fjernes antennen (hvis udstyret hermed), eller lad den stikke ud fra dækket.
Når motorcyklen tages i brug igen
ADVARSEL
Hvis koblingen ikke kan koble ud, kan det medføre tab af kontrol over motorcyklen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. Inden motorcyklen efter længere tids opbevaring skal startes igen, skal du sætte transmissionen i gear og skubbe motorcyklen frem og tilbage flere gange for at sikre korrekt udkobling. (00075a)
BEMÆRK
Når smøremidler er blevet forurenet med vand, får de ofte et hvidt, mælkeagtigt udseende. Udtøm altid forurenede smøremidler, og påfyld med det korrekte Harley-Davidson smøremiddel før brug af motorcyklen.
1. Der henvises til afsnittet Vedligeholdelse og smøring → Batteri: Generelt for yderligere oplysninger om korrekt batterivedligeholdelse. Oplad, og isæt batteriet.
2. Start motoren, og lad den køre, indtil den har nået normal driftstemperatur. Sluk motoren.
3. Kontrollér oliestanden i olietanken.
4. Kontrollér smøreoliestanden i transmissionen.
5. Kontrollér kontrolapparaterne for at sikre, at de fungerer korrekt. Afprøv for- og bagbremser, gashåndtaget, koblingen og gearskifteren.
6. Kontrollér styreegenskaberne ved at afprøve alle funktioner på håndtagene.
ADVARSEL
Kontrollér, at dækkene har det korrekte dæktryk, er afbalancerede, ubeskadigede og har tilstrækkelig slidbane. Efterse dækkene regelmæssigt, og kontakt en Harley-Davidson forhandler, hvis de skal skiftes. Kørsel med meget slidte, uafbalancerede eller flade, overbelastede eller beskadigede dæk kan resultere i dækfejl og forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00014b)
7. Kontrollér dæktryk. Der henvises til Specifikationer → Specifikationer → Specificerede dæk for oplysning om korrekt dæktryk.
8. Kontroller dækkets generelle tilstand. Der henvises til afsnittet Vedligeholdelse og smøring → Dæk.
9. Kontrollér, at alt elektrisk udstyr og alle kontakter, herunder bremselys, blinklys og horn, fungerer.
10. Kontrollér, at motorcyklen ikke lækker benzin, olie eller bremsevæske.
BEMÆRKNING
Tænd motoren et par gange for at være sikker på, at der ikke er olie i krumtaphuset, og at al olie er pumpet tilbage i olietanken. Sluk motoren, og kontrollér oliestanden igen. Det kan i modsat fald medføre beskadigelse af motoren. (00071a)