Type
Motorcyklen bruger et permanent forseglet, vedligeholdelsesfrit bly-/​kalciumbatteri med svovlsyre. Alle batterier er opladet ved forsendelsen og klar til at blive anvendt. Forsøg under ingen omstændigheder at åbne batteriet.
Tabel 1. Modforanstaltninger ved kontakt med batterisyre
KONTAKT
BEHANDLING
Udvendig
Skyl med vand.
Indvortes
Drik masser af mælk eller vand, efterfulgt af magnesiamælk, vegetabilsk olie eller piskede æg. Søg omgående lægehjælp.
Øjne
Skyl med vand. Søg omgående lægehjælp.
ADVARSEL
Batterier indeholder svovlsyre, som kan give alvorlige forbrændinger, hvis det kommer i øjnene og på huden. Brug beskyttelsesvisir for ansigtet, gummihandsker og beskyttende beklædning, når du arbejder med batterier. BATTERIER SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN. (00063a)
ADVARSEL
Eksplosiv hydrogengas, som slipper ud under opladningen, kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. Oplad batteriet på et sted med god ventilation. Hold batteriet væk fra åben ild og elektriske gnister, og ryg ikke i nærheden af batteriet. BATTERIER SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN. (00065a)
ADVARSEL
Batterier, batteribøsninger, terminaler og tilhørende udstyr indeholder bly og blyforbindelser og andre kemikalier, som i delstaten Californien vides at give kræft, fødselsdefekter eller andre forplantningsskader. Vask hænder efter håndtering. (00019e)
ADVARSEL
Fjern aldrig advarselsmærkatet fra batteriet. Sørg for at læse og forstå alle de sikkerhedsforanstaltninger, der er indeholdt i advarslen, da det i modsat fald kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00064b)
1Indholdet er ætsende
2Bær beskyttelsesbriller
3Indholdet er eksplosivt
4Undgå åben ild
5Læs anvisningerne
6Opbevares utilgængeligt for børn
Figur 1. Advarselsmærkat på batteri
Figur 2. Advarselsmærkat på batteri
Voltmetertest
Voltmetertesten giver et overordnet indtryk af batteriets tilstand. Kontrollér batteriets spænding for at sikre, at det er 100 procent fuldt opladet. Hvis spændingen i det åbne kredsløb (afbrudt) er mindre end 12,6 V, skal du oplade batteriet og kontrollere spændingen igen senere, når batteriet har hvilet i en til to timer. Der henvises til Tabel 2.
Tabel 2. Voltmetertest
AFLÆSNING I VOLT
PROCENT AF LADNING
12,7
100
12,6
75
12,3
50
12,0
25
11,8
0
Rengøring og eftersyn
Batteriets top skal være ren og tør. Snavs og elektrolyt på batteriets top kan få batteriet til at aflade.
  1. Rengør batteriets top.
  2. Rengør kabeltilslutninger og batteriterminaler med en stålbørste eller fintkornet sandpapir for at fjerne eventuel tæring.
  3. Efterse og rengør batteriskruer, klemmer og kabler. Kontrollér, om der er brud, løse forbindelser og korrosion.
  4. Kontrollér om batteribøsningerne er smeltet eller på anden måde beskadiget på grund af overstramning.
  5. Kontrollér batteriet for misfarvning, en løftet top eller et skævt eller forvredet hylster. Dette kan være tegn på, at batteriet har været frosset, overophedet eller overopladet.
  6. Kontrollér batterihylsteret for revner eller utætheder.
Opladning
Læs altid brugsanvisningerne til batteriladeren, før du oplader et batteri. Udover fabrikantens anvisninger bedes du også følge disse generelle sikkerhedsforanstaltninger.
Oplad batteriet, hvis én af følgende situationer foreligger:
ADVARSEL
Eksplosiv hydrogengas, som slipper ud under opladningen, kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. Oplad batteriet på et sted med god ventilation. Hold batteriet væk fra åben ild og elektriske gnister, og ryg ikke i nærheden af batteriet. BATTERIER SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN. (00065a)
ADVARSEL
Batterier indeholder svovlsyre, som kan give alvorlige forbrændinger, hvis det kommer i øjnene og på huden. Brug beskyttelsesvisir for ansigtet, gummihandsker og beskyttende beklædning, når du arbejder med batterier. BATTERIER SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN. (00063a)
1. Udfør en voltmetertest for at få fastlagt ladningstilstanden. Hvis batteriet skal oplades, skal du gå videre til næste trin.
2. Anbring batteriet på en plan overflade.
BEMÆRK
  • Tallene i Tabel 3 angiver almindelige ladetider. Ladetiden kan variere. Når der bruges automatiske ladere, skal ladeapparatet vise, hvornår opladningen er færdig.
  • Brug ikke ladere med for høj spænding, som er beregnet til væskebatterier eller for høj strøm beregnet til meget større batterier. Ladningen bør ikke foretages med mere end 5 A og 14,6 V.
ADVARSEL
Træk stikket ud på batteriladeren eller SLUK for den, før du tilslutter opladerkablerne til batteriet. Hvis kablerne tilsluttes, mens laderen er TÆNDT, kan der opstå en gnist eller en batterieksplosion, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00066a)
ADVARSEL
Tilslut det positive (+) batterikabel først. Hvis det positive (+) kabel berører jorden, mens det negative (-) kabel er tilsluttet, opstår der gnister, som kan starte en batterieksplosion, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00068a)
ADVARSEL
Træk det negative (-) batterikabel ud først. Hvis det positive (+) kabel berører jorden, mens det negative (-) kabel er tilsluttet, opstår der gnister, som kan starte en batterieksplosion, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00049a)
BEMÆRKNING
Byt ikke om på kablerne, men følg nedenstående trin, da motorcyklens opladningssystem ellers kan blive beskadiget. (00214a)
3. Sæt batterladerens røde ledning i den positive (+) batteriterminal.
4. Sæt batterladerens sorte ledning i den negative (-) batteriterminal.
BEMÆRK
Hvis batteriet stadig sidder på motorcyklen, skal du tilslutte den negative ledning til stelforbindelsen. Kontrollér, at der er slukket for tændingen og for al elektrisk tilbehør.
5. Gå væk fra batteriet, og tænd for laderen.
ADVARSEL
Træk stikket ud på batteriopladeren, eller SLUK for den, før du kobler batteriopladerens kabler fra batteriet. Hvis kabelklemmerne trækkes ud, mens opladeren er TÆNDT, kan der opstå en gnist eller en batterieksplosion, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00067a)
6. Når batteriet er fuldt opladet, skal du SLUKKE laderen og trække den sorte ledning i batteriladeren ud af den negative (-) batteriterminal.
7. Træk batterladerens røde ledning ud af den positive (+) batteriterminal.
8. Anfør opladningsdatoen på batteriet.
Tabel 3. 28 Ah batteriopladningsgrader/-tider (omtrentlig)
AFLÆSNING
(VOLT)
PROCENT AF LADNING
5 A OPLADER
2 A OPLADER
1,5 A OPLADER
0,75 A OPLADER
12,7
100
12,6
75
2 timer og
24 minutter
4 timer og
30 minutter
5 timer og
42 minutter
10 timer og
18 minutter
12,3
50
3 timer og
48 minutter
8 timer
10 timer og
18 minutter
19 timer og
42 minutter
12,0
25
5 timer og
12 minutter
11 timer og
30 minutter
15 timer
29 timer
11,8
0
6 timer og
36 minutter
15 timer
19 timer og
42 minutter
38 timer og
18 minutter
Opbevaring
Hvis motorcyklen ikke skal bruges i flere måneder, som f.eks. i vinterhalvåret, skal du fjerne batteriet fra motorcyklen og oplade det helt.
Hvis motorcyklen skal opbevares med batteriet påmonteret, er det nødvendigt at tilslutte en batterioplader for at bevare batteriladningen. Kontakt en godkendt forhandler for yderligere oplysninger.
Et batteri, som fjernes fra køretøjet, aflades af sig selv. Et batteri, som opbevares i køretøjet, er udsat for både selvafladning og ydermere for ekstra belastning. Ekstra belastning stammer fra ting som diodelækage og vedligeholdelse af computerhukommelse, når motoren er slukket.
1Kapacitet
2Måneder uden brug
3Målt ved 40° C (105° F)
4Målt ved 25° C (77° F)
Figur 3. Temperaturens indvirkning på batteriets selvafladning