Den følgende begrænsede garanti gælder for emissionskontrolsystemet, er et tillæg til BEGRÆNSET GARANTI FOR MOTORCYKEL og STØJKONTROLSYSTEM, og gælder kun for Harley-Davidson motorcykler solgt i USA. Der henvises til “CALIFORNIA EMISSIONS CONTROL WARRANTY STATEMENT” for yderligere garantibestemmelser der gælder for motorcykler i Californien.
Harley-Davidson Motor Company garanterer den første ejer og alle følgende ejere, at dette køretøj er designet, bygget og udstyret i overensstemmelse med på salgstidspunktet gældende bestemmelser under afsnit 7521 i titel 42 i USA, og at den er fri for defekter i materialer og arbejde, som ville få motorcyklen til ikke at overholde gældende bestemmelser i fem (5) år fra den oprindelige salgsdato og levering fra en autoriseret Harley-Davidson forhandler (eller fem [5] år fra den dato motorcyklen først blev taget i brug, hvis den anvendes til “demonstration” eller som “firmamotorcykel” før leveringen) eller 30.000 km (18641 mi), hvad der kommer først. Hvis motorcyklen sælges inden garantiperiodens udløb, overføres den resterende gyldighedsperiode til den næste ejer.
MOTORCYKLEN ER IKKE OMFATTET AF ANDRE UDTRYKKELIGE GARANTIER (UDOVER DE SÆRSKILTE MOTORCYKEL- OG STØJGARANTIER). ALLE STILTIENDE GARANTIER FOR SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL BEGRÆNSES AF GARANTIENS VARIGHED.
Visse stater har ikke begrænsninger på, hvor længe en stiltiende garanti varer, så det er ikke sikkert, at ovennævnte begrænsning er gældende i dit tilfælde.
Den begrænsede garantiperiode skal starte på motorcyklens leveringsdato til den første køber eller, hvis motorcyklen tages i brug som et demonstrationskøretøj eller virksomhedskøretøj før detailsalg, på den dato, det først blev taget i brug.
DE FØLGENDE PUNKTER ER IKKE DÆKKET AF DEN BEGRÆNSEDE GARANTI PÅ EMISSIONSKONTROLSYSTEM.
  1. Fejl, der opstår som følge af misbrug, ændringer, uheld eller manglende udførsel af vedligeholdelse som specificeret i brugervejledningen.
  2. Erstatning af dele (såsom tændrør, brændstof- og oliefiltre, osv.), der blev anvendt til påkrævet vedligeholdelse.
  3. Enhver motorcykel på hvilken kilometertælleren er blevet ændret, så kilometerantallet ikke kan afgøres.
  4. I DEN UDSTRÆKNING, SOM LOVEN TILLADER DET, FRASKRIVER HARLEY-DAVIDSON OG HARLEY-DAVIDSON AUTORISEREDE FORHANDLERE SIG ANSVARET FOR TABT TID, ULEMPER, TAB AF BRUGAF MOTORCYKLEN, KOMMERCIELT TAB ELLER ANDRE HÆNDELIGE SKADER ELLER FØLGESKADER.
Visse stater tillader ikke udelukkelse af eller begrænsninger på hændelige skader eller følgeskader, så det er ikke sikkert, at ovennævnte begrænsning er gældende i dit tilfælde.
Elementer, der er dækket af denne emissionsgaranti
Emissionskapacitetsgarantien dækker kun følgende “garanterede dele”:
Basale mekaniske motorkomponenter: Ind- og udsugningventiler; drivremme; hovedbolte i manifold og cylinder; motorolie og filter; motorkølervæske; kølersystemslanger og forbindelser; olieindsprøjtnings doseringssystem
Brændstofsystemet: Brændstofspecifikation-oktantal, blyindhold; karburator-tomgangs o/min, blandingsforhold; chokermekanisme; brændstofsystemfilter og brændstofsystemslinjer og -forbindelser; chokerplade og forbindelsesled.
Tændingskomponenter: Tændingstiming og avancesystemer, distributor afbrydergrænser og kondensator; tændrør; tændingsledninger; fordelerens betjeningsdele.
Krumptaphuset ventilationsystem: PCV-ventil; ventilationsslanger; oliefilter breather cap; manifoldindsugning (karburator mellemstykke osv.)
Kontrolsystem for ekstern udstødningsemission: Slanger for sekundært luftinjektionssystem; luftssystems manifold; styringsventiler og luftpumpe; manifoldreaktorer; katalysatoromformere; udstødningsrecirkulation; vandinjektion.
Evaporativ missionskontrolsystem: Motorrummets slangeforbindelser; kullagringsmedie; funktion for brændstoftanks trykudligningsventil; brændstof dampstyringsventiler.
Komponenter for luftindsugning: Karburators luftrenserfilter; varmluftsstyringsventil.
Detaljerede instruktioner for korrekt vedligeholdelse og brug af denne motorcykel, inklusive tids- og/eller kilometerintervaller, for hvilke sådanne instruktioner skal udføres, kan findes i denne brugervejledning under Vedligeholdelsesskema → Regelmæssige serviceintervaller.
Andre rettigheder
Denne begrænsede garanti giver dig særlige juridiske rettigheder og eventuelt også andre rettigheder, afhængigt af, hvilken stat du bor i.
Anbefalinger for påkrævet vedligeholdelse
Det anbefales, at al vedligeholdelse af emissionssystemet foretages af en godkendt Harley-Davidson forhandler, som bruger originale Harley-Davidson reservedele. Vedligeholdelsen, erstatningen eller reparation af emissionskontrolsystemet må foretages af et hvilket som helst godkendt serviceværksted eller person. Ikke-originale Harley-Davidson dele må kun anvendes, hvis sådanne dele er godkendte i overensstemmelse med USA Environmental Protection Agency Standards.
Harley-Davidson Motor Company, P.O. Box 653, Milwaukee, Wisconsin 53201, USA