Betjeningsteori
Cruise-control er beregnet til at blive sikkert betjent med førerens minimale bevægelse, og alle førerens kontrolbevægelser er naturlige og nemme.
BEMÆRK
Føreren kan altid kontrollere og bestemme over systemet.
Systemet virker ikke ved hastigheder under 48 km/h (30 mph) eller over 145 km/h (90 mph).
Systemet bliver styret af det elektroniske modul (ECM). Tachometret giver oplysninger om af afbryde systemet, hvis motorens o/min. pludselig øges.
Ud over ECM, har systemet andre komponenter: en stepmotor (kontrolleret af computeren), som betjener gashåndtaget under CRUISE-drift og adskillige interne kontakter, som alle sender oplysninger til computeren.
Systemet tillader føreren af øge farten med 16 km/h (10 mph) eller mere (afhængigt af, hvor hårdt føreren drejer på gashåndtaget og motorcyklens tilstand) over SET-punktet, før det afbryder. Men denne funktion kan føreren om nødvendigt øge farten i en kort periode. Hvis der drejes på gashåndtaget for at øge farten voldsomt, kan det medføre, at systemet afbryder.
Aktivering af cruise-control
Se
Kontrolapparater og indikatorer → Instrumentlys → Instrumentlys. Tryk på CRUISE-kontakten for at aktivere cruise-control (fartpilot). Det orange ikon på cruise-indikatoren tænder ved aktivering.
Når motorcyklen kører med den ønskede cruise-hastighed på 48–145 km/h (30–90 mph), trykkes et øjeblik på kontakten RESUME/SET (genoptag/indstil) på højre håndtag til SET (indstil). Efter en forsinkelse på omkring 1,5 sekund, bliver ikonet på måleren grønt for at angive, at den valgte cruising-hastighed er låst fast.
Deaktivering af cruise-control
Cruise-control deaktiveres automatisk, når cruise-control-modulet modtager et af følgende input:
Når for- og/eller bagbremsen aktiveres.
Gashåndtaget drejes tilbage eller lukkes, således at kontakten afbrydes (deaktiveres).
Motorcyklens kobling deaktiveres (modulet mærker for stor en øgning i o/min.).
Motorcyklens hastighed er uden for virkeområdet.
BEMÆRK
Hvis der drejes på gashåndtaget mere end 16 km/h (10 mph) over den indstillede hastighed, kan det også deaktivere fartpilot.
Når cruise deaktiveres, bliver det aktiverede grønne cruise-ikon på måleren ændret til orange. Det orange cruise-control-ikon bliver på TIL, indtil hovedkontakten bliver slukket.
Hvis du alligevel ønsker at SET (indstille) en cruise-hastighed, RESUME (genoptage) den senest indstillede hastighed, øge eller mindske hastigheden, skal du blot trykke på kontakten RESUME/SET (genoptag/indstil).
Genoptage cruise-hastighed
Hvis systemet dekativeres ved hjælp af en af de metoder, der er beskrevet under DEAKTIVERING AF CRUISE-CONTROL, er systemet stadig slået TIL, hvis du ønsker at genoptage (RESUME) den indstillede hastighed. Tryk blot på kontakten RESUME/SET (genoptag/indstil) for at gennemføre RESUME (genoptag).
BEMÆRK
Computeren fastholder den indstillede hastighed i hukommelsen til RESUME-funktionen. Hvis motorcyklens hastighed falder mere end 24 km/h (15 mph) under den indstillede hastighed, kan hastigheden ikke længere genoptages. Tryk på kontakten RESUME/SET (genoptag/indstil) til SET (indstil) for at genindstille cruise-hastigheden, hvis du fortsat ønsker cruise-kørsel.
Øgning til over cruise-hastighed
Med cruise-hastigheden indstillet trykkes et øjeblik på kontakten RESUME/SET (genoptag/indstil) til RESUME (genoptag) for at øge hastigheden med 1,6 km/h (1 mph).
Hvis kontakten RESUME/SET (genoptag/indstil) holdes nede på RESUME (genoptag), vil det få systemet til at fortsætte med at øge farten i intervaller på ca. 1,6 km/h (1 mph), indtil kontakten slippes. Der er en forsinkelse på omkring 2 sekunder, før hastigheden øges.
Sænkning cruise-control
Med cruise-hastigheden indstillet trykkes et øjeblik på kontakten RESUME/SET (genoptag/indstil) til SET (indstil) for at reducere hastigheden med 1,6 km/h (1 mph).
Hvis kontakten RESUME/SET (genoptag/indstil) holdes nede på SET (indstil), vil det få systemet til at fortsætte med at reducere farten i intervaller på ca. 1,6 km/h (1 mph), indtil kontakten slippes. Der er en forsinkelse på omkring 2 sekunder, før hastigheden sænkes.
Deaktivering af cruise-control
Tryk på CRUISE-kontakten for at deaktivere cruise-control (fartpilot). Det orange ikon på måleren slukkes for at angive, at systemet er SLUKKET.
BEMÆRK
Systemet fungerer IKKE, hvis:
Hvis du monterer ikke-specificerede dæk eller udstyr kan det påvirke funktionen af cruise-controllen.