Se Vedligeholdelsesskema → Regelmæssige serviceintervaller → Regelmæssige serviceintervaller: 2011 Touring-modeller . Efterse med jævne mellemrum bremsevæskestanden og bremseklodser og skiver for slid.
Bremsevæske
BEMÆRKNING
DOT 4-bremsevæske kan ved direkte kontakt beskadige lakerede overflader og paneler. Udvis altid forsigtighed, og beskyt overflader mod bremsevæske, når der udføres arbejde på bremserne. Hvis du undlader at gøre dette, kan det medføre kosmetiske skader. (00239c)
ADVARSEL
Kontakt med DOT 4-bremsevæske kan medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Hvis der ikke anvendes passende hudbeskyttelse og beskyttelsesbriller, kan det medføre dødsfald eller alvorlig personskade.
  • Ved indånding: Bevar roen, flyt personen til et sted med frisk luft, søg lægehjælp.
  • Ved kontakt med huden: Tilsmudset tøj fjernes. Skyl omgående huden med rigeligt vand i 15-20 minutter. Søg lægehjælp i tilfælde af irritation.
  • Ved kontakt med øjnene: Vask øjnene i mindst 15 minutter under rindende vand, mens øjenlågene holdes åbne. Søg lægehjælp i tilfælde af irritation.
  • I tilfælde af indtagelse: Skyl munden, og drik derefter rigeligt vand. Fremkald ikke opkastning. Kontakt Giftlinjen. Der kræves øjeblikkelig lægehjælp.
  • Se yderligere oplysninger på sikkerhedsdatabladet (SDS), der er tilgængeligt på sds.harley-davidson.com
(00240e)
BEMÆRKNING
Sørg for, at der ikke kommer støv eller snavs ind i hovedcylinderbeholderen. Støv eller snavs i beholderen kan medføre forkert drift og beskadigelse af udstyret. (00205c)
  1. Se Figur 1. Se i inspektionsglasset på for- og bagbremsevæskebeholderen for at kontrollere bremsevæskestanden. Hvis det er nødvendigt drejes styret fra side til side, eller køretøjet rokkes forsigtigt frem og tilbage for at bevæge væsken.
BEMÆRK
  • Hvis bremsesystemet ikke er utæt, bør der aldrig være grund til at tilføje væske. Hvis væskestanden er lav, er bremseklodserne sikkert slidte og skal udskiftes. Væskestanden vil stige, når bremseklodserne udskiftes.
  • Brug kun DOT 4 HYDRAULISK BREMSEVÆSKE (varenr. 99953-99A), og udskift bremsevæsken hvert andet år. Kontakt en Harley-Davidson forhandler.
  1. Kontroller, at forbremsehåndtaget og bagbremsepedalen føles faste, når de anvendes. Hvis bremserne ikke er faste, skal bremsesystemet udluftes.
1Inspektionsglas, forreste cylinderbeholder
2Inspektionsglas, bageste cylinderbeholder
Figur 1. Inspektionsglas for bremsevæske (typisk)
Bremseklodser
ADVARSEL
Kontrollér ved de regelmæssige vedligeholdelseseftersyn, om bremseklodserne er slidte. Ved kørsel under vanskelige forhold (stejle bakker, tæt trafik osv.) er det nødvendigt med hyppigere eftersyn. Nedslidte bremseklodser kan forårsage bremsefejl, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00052a)
ADVARSEL
Udskift altid alle bremseklodser på samme tid for at sikre korrekt og sikker bremsefunktion. Dårlig bremsefunktion kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00111a)
ADVARSEL
Bremser er afgørende for sikkerheden. Kontakt en Harley-Davidson forhandler, hvis du skal have repareret eller udskiftet bremserne. Bremser, der ikke er repareret eller monteret korrekt, kan forringe bremseegenskaberne, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00054a)
ADVARSEL
Sørg for at udføre den normale bremsevedligeholdelse. Hvis bremserne ikke vedligeholdes ved de anbefalede intervaller, kan det forringe bremseegenskaberne, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00055a)
ADVARSEL
Kontrollér, at hjul- og bremseskinner står lige. Kørsel med skæve hjul- eller bremseskinner kan bevirke, at bremseskiven binder, så du mister kontrollen over motorcyklen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00050a)
Din Harley-Davidson motorcykel er udstyret med bremseklodser fremstillet af det bedste friktionsmateriale, der findes på markedet. Det er udvalgt til at sikre den bedst mulige ydeevne under kørsel i både tørvejr og regnvejr såvel som ved høje driftstemperaturer. Bremseklodserne er af en bedre kvalitet end påkrævet i henhold til de gældende lovgivningsmæssige krav. Der kan dog under visse bremseforhold forekomme støj. Dette er helt normalt for friktionsmateriale af denne type.
  1. Se Figur 2. Kontrollér bagbremseskiven, når den kører rundt. Skiven skal kunne dreje uhindret rundt inde i bremseskinnen.
  2. Brug en tynd plastiklineal til at måle tykkelsen på bremseklodsens friktionsmateriale. For bagbremser, anbring plastiklinealen mod bremseskiven langs med bremseskinnen.
  3. Se Tabel 1. Hvis bremseklodsens friktionsmateriale har nået minimal tykkelse eller mindre, skal klodserne udskiftes. Udskift altid begge bremseklodser på samme tid. Kontakt en Harley-Davidson forhandler.
1Forhjulsbremse, set nede fra
2Baghjulsbremse, set oven fra
Figur 2. Bremsefriktionsmateriale
Tabel 1. Minimal tykkelse på bremseklodsens friktionsmateriale
in
mm
0,016
0,4