Placering
BEMÆRKNING
Forsøg ikke at skifte gear, før der er koblet ud. Hvis ikke der er koblet helt ud, kan det medføre skader på maskinen. (00182a)
Gearskifteren er placeret på venstre side af motorcyklen og betjenes med venstre fod. Gearskifteren skifter seks-trins transmissionen fra et gear til det næste.
Skiftemønster
Se Figur 1. Skiftemønstret er i sekvenser med første gear ned og fem gear op.
Transmissionen skiftes til første gear fra frigear ved at trykke gearskifteren ned, indtil den klikker i gear.
Frigear befinder sig mellem 1. og 2. gear. Den grønne indikatorlampe for frigear på instrumentbrættet lyser, når transmissionen står i frigear.
For at skifte fra 1. gear til frigear skubbes gearskifteren halvvejs op fra den nederste position.
For at skifte opad til næste højere gear løftes gearskifteren op, indtil den klikker i gear.
For at skifte nedad til næste lavere gear trykkes gearskifteren ned, indtil den klikker i gear.
BEMÆRK
Slip gearskifteren efter hvert gearskifte. Herved vender gearskifteren tilbage til udgangspositionen, før der kan foretages et nyt gearskifte.
Hæl/tå fodskifter
Se Figur 1. Touring-modeller er udstyret med en hæl/tå gearskifter. Der er monteret to gearskiftere på gearakslen – en vender fremad og den anden bagud.
Venstre fods tå kan skifte op eller ned ved hjælp af den forreste gearskifter. Føreren har dog mulighed for at skifte op med hælen på den gearskifter, der vender bagud.
Figur 1. Skiftemønster: 6-gears Touring-modeller
Skifte mens motorcyklen er standset
BEMÆRKNING
Hvis du oplever problemer med at skifte gear, må du under ingen omstændigheder prøve at skifte gear med vold. Dette vil resultere i en beskadiget eller ødelagt gearskifter. (00161a)
Når motorcyklen står stille i første gear med motoren slukket eller i frigear, mens motoren kører, må transmissionen ikke skifte gear. Da baghjulet og drivremmen ikke drejer rundt, kan transmissionens geartænder og kloerne ikke komme i indgreb.
For at få et gear til at slå fra og det næste til at komme i indgreb skal du trække i koblingsarmen og flytte motorcyklen frem og tilbage, mens du fortsætter med et let tryk på gearskifteren.
Der henvises til afsnittet Betjening → Gearskifte for yderligere oplysninger.