Generelt
Der henvises til afsnittet Vedligeholdelsesskema → Regelmæssige serviceintervaller → Regelmæssige serviceintervaller: 2009 Touring-modeller. Den primære kædekasse bør regelmæssigt tappes for smøreolie og påfyldes ny smøreolie.
Kontrol af smøreoliestand
1. Kør motorcyklen, til motoren er varmet op til normal driftstemperatur.
2. Stil motorcyklen oprejst på et plant underlag, så den primære kædekasse er vandret.
3. Se Figur 1. Fjern fem skruer for at løsne koblingsskærmen fra den forreste kædeskærm.
4. Fjern pakningen fra koblingsskærmen og bortskaf den.
5. Hvis væskestanden kan ses, er den tilstrækkelig. Ellers påfyldes GENUINE Harley-Davidson FORMULA+ SMØREOLIE TIL TRANSMISSION OG FORKÆDE (delnr. 99851-05, US qt) gennem åbningen i koblingsskærmen, til den kan ses i den nederste del af koblingsanordningen.
BEMÆRKNING
Overfyld ikke kædekassen med smøreolie. Overfyldning kan vanskeliggøre til- og udkobling, bevirke, at koblingen hænger og/eller gøre det svært at stille den i frigear ved tomgang. (00199b)
6. Se Skift af kædesmøreolie vedr. montering af pakning og koblingsskærm.
1Koblingsskærm
2Skruer med spændeskiver
3Momentsekvens til koblingsskærm
4Aftapningshane
Figur 1. Forreste kædeskærm
Skift af kædesmøreolie
BEMÆRKNING
Sørg for, at der ikke kommer snavs eller andre fremmedlegemer ned i motoren, når du tapper eller påfylder smøreolie. (00198a)
1. Lad motoren køre, indtil den er varmet op til normal driftstemperatur.
2. Fjern fem skruer for at løsne koblingsskærmen fra den forreste kædeskærm.
3. Fjern aftapningsproppen i bunden af den forreste kædekasse. Lad smøreolien løbe ned i en egnet beholder.
BEMÆRK
Kædesmøreolien bortskaffes i henhold til de lokale bestemmelser.
4. Rengør aftapningsproppens magnet. Hvis proppen har opsamlet en masse snavs, skal du efterse de forskellige kædedele.
5. Kontrollér, at der ikke er hakker, revner eller tegn på forringelse af o-ringen på aftapningshanen. Udskift dele, hvis det er nødvendigt.
6. Montér aftapningsproppen på indersiden af den forreste kædekasse og stram den til 19–28,5 N·m (14–21 ft-lbs).
7. Påfyld 1.124 ml (38 fl oz) GENUINE Harley-Davidson FORMULA+ SMØREOLIE TIL TRANSMISSION OG FORKÆDE (delnr. 99851-05 quart) gennem åbningen i koblingsskærmen.
BEMÆRK
Påfyld kun 1.331 ml (45 fl oz) efter service, som omfatter afmontering af forreste kædekasse eller forreste kædeskærm.
BEMÆRKNING
Overfyld ikke kædekassen med smøreolie. Overfyldning kan vanskeliggøre til- og udkobling, bevirke, at koblingen hænger og/eller gøre det svært at stille den i frigear ved tomgang. (00199b)
ADVARSEL
Pas på ikke at spilde smøreolie eller væske på dæk, hjul eller bremser, når du skifter væske. Dette kan forringe vejgrebet, hvilket kan føre til tab af kontrol over motorcyklen og dødsfald og alvorlige personskader. (00047d)
8. Sug al smøreolie op fra pakingsrillen i koblingsskærmen. Isæt en ny paking i rillen, så knopperne er i kontakt med pakningsrillens sider.
9. Se Figur 1. Sæt koblingsskærmen tilbage på forreste kædeskærm. Stram skruerne i den viste rækkefølge til 9,5–12,2 N·m (84–108 in-lbs).