Generelt
Se Vedligeholdelsesskema → Regelmæssige serviceintervaller → Regelmæssige serviceintervaller: 2008 Touring-modeller. Kædekassen bør regelmæssigt tappes for smøreolie og påfyldes ny smøreolie.
BEMÆRK
Når smøreoliestanden i kædekassen kontrolleres, skal motorcyklen være HELT OPRETSTÅENDE, og må ikke stå på støttefoden. Hold motorcyklen i opretstående stilling et øjeblik, så smøreolien kan fordele sig jævnt i kædekassen.
Kontrol af smøreoliestand
1. Kør motorcyklen, til motoren er varmet op til normal driftstemperatur.
2. Sluk for motoren, når den har nået normal driftstemperatur, og sæt motorcyklen HELT OPRETSTÅENDE og PLANT.
3. Se Figur 1. Fjern fem skruer (2) (med spændeskiver) for at løsne koblingsskærmen (1) fra den forreste kædeskærm.
4. Fjern og kasser pakningen.
5. Hvis væskestanden kan ses, er den tilstrækkelig. Ellers påfyldes GENUINE Harley-Davidson FORMULA+ SMØREOLIE TIL TRANSMISSION OG FORKÆDE (delnr. 99851-05, US qt) gennem åbningen i koblingsskærmen, til den kan ses i den nederste del af koblingsanordningen.
BEMÆRKNING
Overfyld ikke kædekassen med smøreolie. Overfyldning kan vanskeliggøre til- og udkobling, bevirke, at koblingen hænger og/eller gøre det svært at stille den i frigear ved tomgang. (00199b)
6. Der henvises til fremgangsmåden i Skift af kædesmøreolie for at montere pakning og koblingsskærm.
1Koblingsskærm
2Skruer med spændeskiver
3Momentsekvens til koblingsskærm
4Aftapningshane
Figur 1. Forreste kædeskærm
Skift af kædesmøreolie
BEMÆRKNING
Sørg for, at der ikke kommer snavs eller andre fremmedlegemer ned i motoren, når du tapper eller påfylder smøreolie. (00198a)
1. Lad motoren køre, indtil den er varmet op til normal driftstemperatur.
2. Se Figur 1 og Figur 3. Fjern den magnetiske aftapningshane på bunden af den forreste kædeskærm. Lad smøreolien løbe ned i en egnet beholder.
BEMÆRK
Kædesmøreolien bortskaffes i henhold til de lokale bestemmelser.
3. Se Figur 2. Fjern fem skruer (med spændeskiver) for at løsne koblingsskærmen fra den forreste kædeskærm.
4. Rengør aftapningshanen. Fjern snavs fra magneten og kontroller, at o-ringen på aftapningshanen ikke er beskadiget. Udskift dele, hvis det er nødvendigt. Monter aftapningshanen, og stram den til 19–28,5 N·m (14–21 ft-lbs). Hvis hanen har opsamlet en masse snavs, skal du efterse de forskellige kædekassedele.
5. Påfyld den passende mængde GENUINE Harley-Davidson FORMULA+ SMØREOLIE TIL TRANSMISSION OG FORKÆDE (delnr. 99851-05 quart) gennem åbningen i koblingsskærmen. Et vådt skifte af forkæden skal bruge 1.177 ml (38 fl oz). En tør fyldning efter komplet adskillelse af forkæden skal bruge 1.330 ml (45 fl oz).
BEMÆRK
Anvend kun GENUINE Harley-Davidson FORMULA+ SMØREOLIE TIL TRANSMISSION OG FORKÆDE (delnr. 99851-05 quart).
BEMÆRKNING
Overfyld ikke kædekassen med smøreolie. Overfyldning kan vanskeliggøre til- og udkobling, bevirke, at koblingen hænger og/eller gøre det svært at stille den i frigear ved tomgang. (00199b)
BEMÆRKNING
Sørg for, at der ikke kommer snavs eller andre fremmedlegemer ned i motoren, når du tapper eller påfylder smøreolie. (00198a)
ADVARSEL
Pas på ikke at spilde smøreolie eller væske på dæk, hjul eller bremser, når du skifter væske. Dette kan forringe vejgrebet, hvilket kan føre til tab af kontrol over motorcyklen og dødsfald og alvorlige personskader. (00047d)
6. Følg nedenstående fremgangsmåde for at montere koblingsskærmen og den nye pakning:
a. Tør skærmens monteringsoverflade og alle riller og furer i kæden grundigt af for smøreolie.
b. Anbring pakningen i furen på den forreste kædeskærm, og tryk knopperne på pakningen ned i furen. Knopperne holder nu pakningen på plads.
c. Sæt skruen ned (med spændeskive) i koblingsskærmen, og skru den fast i skruehullet øverst på skærmen.
d. Skru de øvrige fire skruer (med spændeskiver) fast.
e. Stram skruerne til 9,5–12,2 N·m (84–108 in-lbs). Følg den momentsekvens, der er vist i Figur 1.
1TORX skrue med spændeskive (5)
2Koblingsskærm
3Pakning
Figur 2. Koblingsskærm
Figur 3. Afmontering af aftapningsprop til kædekasse