Denne brugervejledning indeholder garanti og en vedligeholdelsesjournal til din nye motorcykel.
Det er ejerens ansvar at følge de planlagte kilometerintervaller som angivet. Alle anviste eftersyn skal udføres for at din garanti forbliver gyldig.
  1. Bestil tid hos en Harley-Davidson forhandler for inspektion og eftersyn før de første 1.600 km (1000 mi).
  2. Medbring denne brugervejledning, når motorcyklen skal til inspektion og eftersyn hos forhandleren.
  3. Få mekanikeren hos forhandleren til at underskrive vedligeholdelsesjournalen i brugervejledningen med det korrekte kilometertal. Ejeren bør gemme disse registreringer af eftersyn som bevis på korrekt vedligeholdelse.
  4. Gem kvitteringer for alle købte dele og for alle service- og vedligeholdelseseftersyn, der er foretaget.
Disse papirer skal overdrages til den næste ejer.
ADVARSEL
Harley-Davidson reservedele og tilbehør er designet til Harley-Davidson motorcykler. Brug af ikke originale Harley-Davidson reservedele kan forringe ydelsen, stabiliteten eller styreegenskaberne, hvilket kan føre til dødsfald eller alvorlig personskade. (00001b)
Anvend kun reservedele og tilbehør, der er godkendt af Harley-Davidson. Hvis der anvendes reservedele fra andre fabrikanter, kan din garanti blive ophævet. Kontakt en Harley-Davidson forhandler.
Harley-Davidson forhandlerbutikker er uafhængigt ejede og drevne forretninger, og kan sælge dele og tilbehør, som ikke er fremstillet eller godkendt af Harley-Davidson. Vi kan derfor ikke holdes ansvarlige for kvaliteten, egnetheden eller sikkerheden af dele, tilbehør eller designændringer, inkl. arbejdskraft, som ikke er fremstillet af Harley-Davidson.