BEMÆRKNING
Slut kablerne til de rette batteriterminaler. Hvis du undlader at gøre dette, kan det medføre skader på motorcyklens elektriske system. (00215a)
1. Åbn venstre sideskærm.
2. Smør et tyndt lag vaseline eller et rustbeskyttelsesmiddel på den negative (-) batteriterminal.
3. Skub det fuldt opladede batteri ind i batteribakken.
4. Indsæt skruen gennem negativ (-) batterikabel og i negativ (-) batteriklemme. Skru skruen i terminalen. Stram skruen til 6,8–7,9 N·m (60–70 in-lbs).
5. Kontroller, at det negative (-) batterikabel er frakoblet fra jordforbindelsen på krumtaphuset,
6. Fastgør den øverste ende af batteriremmen (4) til batteribakkens beslag i toppen af batteriet. Montér remskruen (5). Stram til 4,1–6,8 N·m (36–60 in-lbs).
7. Før det positive (+) batterikabel gennem holderne på det elektriske beslag.
8. Fastgør hovedsikringsholderen (1) til toppen på batteriremmen, og skub den fremad, indtil den klikker på plads.
9. Sæt datakonnektoren (6) på bunden af batteriremmen, og glid den fremad, indtil den klikker på plads.
10. Se Vedligeholdelse og smøring → Frakobling og afmontering af batteri → Negativ (-) batterikabel. Tryk det negative (-) batterikabel (2) ind i kabelklemmen (1).
ADVARSEL
Tilslut det positive (+) batterikabel først. Hvis det positive (+) kabel berører jorden, mens det negative (-) kabel er tilsluttet, opstår der gnister, som kan starte en batterieksplosion, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00068a)
ADVARSEL
Sørg for, at det positive (+) batterikabel ikke berører jorden, mens det negative (-) kabel er tilsluttet. Rører det jorden, opstår der gnister, der kan forårsage en batterieksplosion, hviket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00069a)
11. Se Vedligeholdelse og smøring → Frakobling og afmontering af batteri → Hovedsikring og batteriplacering: Alle modeller. Når det negative (-) batterikabel er afbrudt fra jordforbindelsespunktet på krumtaphuset, sættes skruen ind i de positive (+) batterikabler: først gennem hovedsikringens kabel, derefter gennem det primære positive (+) batterikabel og ind i den positive (+) batteriterminal (3). Skru skruen i terminalen. Stram til 6,8–7,9 N·m (60–70 in-lbs).
12. Smør et tyndt lag vaseline eller rustbeskyttelsesmiddel på den positive (+) batteriterminal. Put den beskyttende gummihætte over terminalen.
13. Se Vedligeholdelse og smøring → Frakobling og afmontering af batteri → Negativ (-) batteritilslutning. Anbring det negative (-) batterikabelstik på jordforbindelsesbolten (4) på krumtaphuset bag ved starteren (3). Drej møtrikken fast på pindbolten.
14. Se Figur 1 eller Figur 2. Tryk det negative (-) batterikabelstik (1) mod kabelstoppet (2) på krumtaphuset og stram møtrikken (3) til 6,2–8,5 N·m (55–75 in-lbs).
15. Luk venstre sideskærm.
1Negative batterikabelstik
2Kabelstop
3Møtrik
Figur 1. Påsætning af det negative (-) batterikabel til jordforbindelsesbolten på krumtaphuset: XL-modeller
1Negative batterikabelstik
2Kabelstop
3Møtrik
Figur 2. Påsætning af det negative (-) batterikabel til jordforbindelsesbolten på krumtaphuset: XR 1200X