Forlygtens fjernlys
Se Figur 1. Forlygteindikatoren for fjernlys (2) tændes, når kontakten for fjernlys eller blink for at overhale aktiveres. Se Tabel 1.
Frigear
Se Figur 1. Lysindikatoren for frigear (3) er tændt, når transmissionen står i frigear. Se Tabel 1.
Olietryk
BEMÆRKNING
Hvis lysindikatoren for olietryk forbliver tændt, skal du altid begynde med at kontrollere olietilførslen. Hvis indikatoren stadig lyser, selv om olietilførslen er normal, skal du standse motoren og ikke køre længere, før du har fundet årsagen til problemet og foretaget de nødvendige reparationer. Hvis du undlader at gøre dette, kan det medføre motorskade. (00157a)
Se Figur 1. Lysindikatoren for olietryk (4) er tændt, når der ikke cirkulerer tilstrækkeligt olie rundt i motoren. Se Tabel 1.
Indikatoren tændes, når tændingen slås til før start af motoren. Hvis motoren kører, er indikatoren slukket, når omdrejningstallet er over tomgang.
Flere forhold kan få olieindikatoren til at lyse. Se Fejlfinding.
Blinklys
Se Figur 1. Blinklysindikatorerne (1, 5) blinker, når et blinklys er aktiveret. Når katastrofeblinket er aktiveret, blinker begge indikatorer samtidigt. Se Tabel 1.
1Venstresving
2Fjernlys
3Frigear
4Olie
5Højresving
Figur 1. Lysindikatorer
Tabel 1. Lysindikatorer på indikatorbjælken
IKON
NAVN
FUNKTION
Venstresving
Blinker, når blinklyskontakten aktiveres for at svinge til venstre. Tryk på venstre blinklyskontakt for at annullere.
Fjernlys
Lyser, når fjernlyset er tændt. Tryk på kontakten til nærlys for at skifte til nærlys.
Frigear
Lyser, når transmissionen er i frigear.
Olietryk
Stop motoren, og kontrollér oliestanden, hvis indikatoren lyser konstant.
Højresving
Blinker, når blinklyskontakten aktiveres for at svinge til højre. Tryk på højre blinklyskontakt for at annullere.