Venstre sideskærm giver adgang til hovedsikringen, batteriet og sikrings/relæblok. Det er ikke nødvendigt at bruge værktøj for at af- eller påmontere sideskærmen.
Åbning
BEMÆRK
  • Det er ikke nødvendigt at tage venstre sideskærm helt af køretøjet for at få adgang til batteri eller sikringer.
  • Anbring en ren, tør klud over bagbremsens cylinderbeholder og den venstre passagerfodhviler (hvis det er relevant). Dette vil beskytte den mod skader.
  1. Se Figur 1. Tag fat i de øverste sider af venstre sideskærm, og træk den forsigtigt væk fra plasticmonteringsklemmerne på stellet. På XL-modeller frakobles den bagerste klemme først. Det gør det lettere at åbne.
  2. Samtidig med at den øverste del af skærmen drejes udad væk fra motorcyklen, sænkes skærmen en smule, så monteringsrillerne befinder sig ud for monteringsstappen på batteribakken.
Lukning
  1. Løft den venstre sideskærm.
  2. På XL-modeller rettes cylinderens klemme på skærmen ind med soklens klemme på stellet. Tryk på den venstre sideskærm for at sætte fast.
  3. På XR 1200X-modellen flugtes stifterne med bøsningerne på stellet. Tryk på den venstre sideskærm for at sætte fast.
1Cylinderens klemmer på skærm
2Soklens klemmer på stel
Figur 1. Venstre sideskærm (XL-model er vist)