Stoppet, motor slået fra
Skub koblingen for at udkoble fuldstændigt. Gear er måske ikke tilkoblet, fordi transmissionsaksen ikke drejer, og skiftekomponenterne ikke er linet op. Rok motorcyklen bagud og fremad, mens der trykkes let på gearskifteren.
Start efter et stop
BEMÆRKNING
Forsøg ikke at skifte gear, før der er koblet ud. Hvis ikke der er koblet helt ud, kan det medføre skader på maskinen. (00182a)
BEMÆRK
Start altid motoren i frigear. Begynd altid at køre fremad i 1. gear.
  1. Tryk koblingsgrebet ind mod håndtaget for at koble helt ud, når motoren kører og støttefoden er slået op.
  2. Tryk gearskifteren helt ned, og slip den. Transmissionen er nu i 1. gear.
  3. Slip langsomt koblingshåndtaget samtidig med at gashåndtaget gradvist åbnes.
Skift til højere gear (acceleration)
Se Figur 1. Tilkobl det næste højere gear, når motorcyklen kommer op på en hastighed, der er passende herfor. Der henvises til afsnittet Tabel 1.
Tabel 1. Kørehastigheder* for opgearing (acceleration)
GEARSKIFTE
km/t
mph
Fra 1. til 2. gear
25
15
Fra 2. til 3. gear
40
25
Fra 3. til 4. gear
55
35
Fra 4. til 5. gear
70
45
*De viste hastigheder er anbefalinger. Individuel kørestil kan give ændringer i hastighederne for gearskiftet.
  1. Slip gashåndtaget.
  2. Kobl ud (tryk koblingsgrebet ind mod håndtaget).
  3. Skub gearskifteren så højt op som muligt, og slip den.
  4. Slip langsomt koblingsgrebet og giv gradvist mere gas.
  5. Gentag de forrige trin for at tilkoble de resterende gear.
BEMÆRK
  • Skift aldrig gear, før der er koblet helt ud.
  • Drej gashåndtaget halvvejs for at forhindre motoren i at trække, når koblingsgrebet slippes.
Figur 1. Rækkefølge for skift til højere gear: Sportster modeller
Skift til lavere gear (deceleration)
ADVARSEL
Skift ikke til lavere gear ved højere hastigheder end de anførte. Hvis der skiftes gear ved for høj hastighed, kan det bevirke, at baghjulet mister grebet, og motorcyklen bringes ud af kontrol, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00045b)
Se Figur 2. Når motorhastigheden falder, som når du kører op ad en bakke eller tager farten af i et sving, skal du skifte til nærmeste lavere gear. Der henvises til afsnittet Tabel 2.
Tabel 2. Kørehastigheder* for nedgearing (deceleration)
GEARSKIFTE
km/t
mph
Fra 5. til 4. gear
65
40
Fra 4. til 3. gear
50
30
Fra 3. til 2. gear
30
20
Fra 2. til 1. gear
15
10
*De viste hastigheder er anbefalinger. Individuel kørestil kan give ændringer i hastighederne for gearskiftet.
BEMÆRK
Gearskiftene vist i tabellerne er vejledende. Den enkelte motorcykelejer kan have et andet skiftemønster end angivet her, som passer bedre til vedkommendes kørestil.
  1. Luk gashåndtaget.
  2. Kobl ud (tryk koblingsgrebet ind mod håndtaget).
  3. Tryk gearskifteren så langt ned den kan komme, og slip den.
  4. Slip langsomt koblingsgrebet og giv gradvist mere gas.
  5. Gentag de forrige trin for at tilkoble de resterende gear.
BEMÆRK
  • Skift aldrig gear, før der er koblet helt ud.
  • Drej gashåndtaget halvvejs for at forhindre motoren i at trække, når koblingsgrebet slippes.
BEMÆRKNING
Sæt motorcyklen i frigear, inden motoren stoppes. Gearskiftemekanismen kan blive skadet, hvis der skiftes gear, når motoren er stoppet. (00183a)
Gearskiftemekanismen gør det muligt at skifte transmissionen til frigear fra enten 1. eller 2. gear.
Figur 2. Rækkefølge for skift til lavere gear: Sportster modeller