Hvis motorcyklen ikke skal bruges i flere måneder, skal der træffes foranstaltninger for at beskytte den. Beskyt altid motorcyklens dele mod korrosion, bevar batteriet, og forebyg ophobning af slam og snavs i brændstofsystemet inden opbevaring.
Lav en liste over alt, hvad du foretager dig, og sæt den fast på styret. Når motorcyklen igen skal bruges, fungerer listen som en slags tjekliste for, hvad du skal gøre for at gøre motorcyklen driftsklar.
ADVARSEL
Lad ikke motorcyklen stå med benzin i tanken derhjemme eller i garagen samt i nærheden af åben ild, tændblus, gnister og elektriske motorer. Benzin er yderst brandfarlig og højeksplosiv, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00003a)
  1. Fyld benzintanken op, og hæld et stabiliseringsmiddel i benzinen. Brug et almindeligt stabiliseringsmiddel til benzin, og følg producentens vejledning.
  2. Varm motorcyklen op til driftstemperatur. Skift olie, og tip motoren for at få den nye olie til at fordele sig. Se Vedligeholdelse og smøring → Skift olie og oliefilter.
  3. Gør batteriet klar til opbevaring. Se Serviceprocedurer → Vedligeholdelse af batteri.
  4. Følg procedurerne i vedligeholdelsesafsnittet for at beskytte motorcyklens paneler, motor, chassis og hjul mod korrosion, inden du stiller den til opbevaring. Se Efter kørsel → Rengøring og almindelig vedligeholdelse.
  5. Tildæk motorcyklen med et materiale, der kan ånde, f.eks. let lærred. Plastmaterialer, der ikke kan ånde, fremmer kondensdannelse og korrosion.