Sikringer
Se Figur 1. Det elektriske kredsløb er beskyttet af tre sikringer. Individuelt køretøjskredsløb er beskyttet af karrosseri styringsmodul (BCM).
Hoved (1): En 40 A sikring, der beskytter alle kredsløb inklusive dem, der er beskyttet af 15 A batterisikringen. Hvis denne sikring ikke fungerer, kan motorcyklen ikke køre. Kontakt en Harley-Davidson forhandler.
P&A (2): En 15 A sikring, beskytter kredsløbene på alt installeret tilbehør.
Batteri (3): En 15 A sikring, der beskytter alle kredsløb. Hvis batterisikringen springer, mens motoren kører, vil motoren fortsætte med at køre og vigtige kredsløb, som ABS-bremser, vil fortsætte med at fungere. Hvis denne sikring springer, udløses en fejlkode. Kontakt en Harley-Davidson forhandler.
Afmontering
  1. Hvis motorcyklen er udstyret med sikkerhedssystemsirene, skal du sætte tændingen på TIL med fjernbetjeningen i nærheden for at frakoble sikkerhedssystemet.
  2. Se Figur 2. Træk dækslet af sikringsblokken.
  3. Se Figur 1. Fjern den pågældende sikring.
Montering
BEMÆRKNING
Anvend altid kun nye sikringer af den rette slags og med en korrekt ampereværdi. Hvis der ikke anvendes de rette sikringer, kan det medføre skader på det elektriske system. (00222a)
1. Monter en ny sikring.
2. Sæt dækslet på sikringsblokken.
ADVARSEL
Træk op i sadlen, når den er monteret, for at kontrollere, at den er fastspændt i den ønskede indstilling. En løs sadel kan risikere at flytte sig under kørsel og medføre tab af kontrol over motorcyklen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00070b)
3. Monter sadlen. Der henvises til afsnittet Vedligeholdelse og smøring → Sadler.
1Hoved
2P&A
3Batteri
Figur 1. Sikringsblok
Figur 2. Sikringsblokkens placering