På nogle motorcykler er hjulene lavet af aluminium uden beskyttende belægning. Andre motorcykler har kabelhjul med forkromede fælge og forkromede eller forzinkede eger. Skrappe kemikalier, syrebaserede rengøringsmidler til hjul, støv på bremserne og mangelfuld vedligeholdelse kan give skader på hjulene. Hjulene kan bevares i god stand, hvis de vaskes regelmæssigt og påføres et rustbeskyttelsesmiddel. Harley-Davidson WHEEL AND TIRE CLEANER (delnr. 94658-98) anbefales til rengøring af hjul og dæk. Derefter anbefales det at bruge HARLEY GLOSS (delnr. 94627-98) til at beskytte hjulets overflade.
BEMÆRK
Det er vigtigt, at hjulene vedligeholdes en gang ugentligt for at beskytte dem mod rustpletter og korrosion.
Korrosion af disse komponenter kan ikke tilskrives defekte materialer eller dårligt håndværk.
Harley-Davidson anbefaler følgende produkter:
WHEEL AND TIRE CLEANER (delnr. 94658-98): rengørings-/smøremiddel til hjul, dæk og motor.
HARLEY GLOSS (delnr. 94627-98): all-round overfladebeskyttelse, som giver UV-beskyttelse og en glansfuld finish.
Køb dine rengørings-, polerings- og voksprodukter hos en Harley-Davidson forhandler.