Ved at trykke venstre koblingsgreb ned aktiveres koblingens hovedcylinder og trykker på koblingens aktiveringscylinder, der er monteret i motorens højre sideskærm. Aktiveringscylinderens stempel går frem og kontakter koblingens frigøringsleje, så koblingen frigøres.
Koblingsvæskestanden skal kontrolleres med jævne mellemrum. Der henvises til Vedligeholdelsesskema → Regelmæssige serviceintervaller → Regelmæssige serviceintervaller: 2011 VRSC-modeller . Kontrollér væskestanden på følgende måde:
1. Stil motorcyklen opret på en plan overflade (ikke på støttefoden), og drej styret så toppen af koblingens hovedcylinder er vandret.
2. Se Figur 1. Se i beholders inspektionsglas (1), og kontrollér at standen er på eller over min.-linjen. Hvis væskestanden er lav, gås videre til næste trin.
BEMÆRKNING
DOT 4-bremsevæske kan ved direkte kontakt beskadige lakerede overflader og paneler. Udvis altid forsigtighed, og beskyt overflader mod bremsevæske, når der udføres arbejde på bremserne. Hvis du undlader at gøre dette, kan det medføre kosmetiske skader. (00239c)
3. Fjern alt støv og snavs fra koblingens hovedcylinderdæksel (3). Fjern de to skruer på koblingens hovedcylinderdæksel (2) og tag skærmen af.
4. Kontrollér, at væskestanden i koblingens hovedcylinderbeholder er ud for mærket FULL LEVEL (fuld) øverst på fremspringet på den bageste indvendige væg i beholderen. Hvis væskeniveauet er lavt, efterfyldes med DOT 4 HYDRAULISK BREMSEVÆSKE (delnr. 99953-99A), som er godkendt til brug i koblingssystemer, og som kan købes hos en Harley-Davidson forhandler.
BEMÆRK
Du må ikke overfylde koblingens hovedcylinderbeholder. Eftersom koblingens friktionsskiver bliver slidt, vil stemplet i koblingens cylinder presse væske tilbage i beholderen, hvilket kan medføre, at væske flyder over. Koblingen kan blive beskadiget, hvis dens væskestand er mere end fuld.
BEMÆRKNING
DOT 4-hydraulikbremsevæske anvendes i den hydrauliske kobling. Anvend ikke andre typer væske, da de ikke er kompatible og vil kunne medføre beskadigelse af udstyret. (00353b)
BEMÆRKNING
Sørg for, at der ikke kommer støv eller snavs ind i hovedcylinderbeholderen. Støv eller snavs i beholderen kan medføre forkert drift og beskadigelse af udstyret. (00205c)
ADVARSEL
Kontakt med DOT 4-bremsevæske kan medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Hvis der ikke anvendes passende hudbeskyttelse og beskyttelsesbriller, kan det medføre dødsfald eller alvorlig personskade.
  • Ved indånding: Bevar roen, flyt personen til et sted med frisk luft, søg lægehjælp.
  • Ved kontakt med huden: Tilsmudset tøj fjernes. Skyl omgående huden med rigeligt vand i 15-20 minutter. Søg lægehjælp i tilfælde af irritation.
  • Ved kontakt med øjnene: Vask øjnene i mindst 15 minutter under rindende vand, mens øjenlågene holdes åbne. Søg lægehjælp i tilfælde af irritation.
  • I tilfælde af indtagelse: Skyl munden, og drik derefter rigeligt vand. Fremkald ikke opkastning. Kontakt Giftlinjen. Der kræves øjeblikkelig lægehjælp.
  • Se yderligere oplysninger på sikkerhedsdatabladet (SDS), der er tilgængeligt på sds.harley-davidson.com
(00240e)
5. Kontrollér pakningen (4) på koblingens hovedcylinderdæksel for flænger, rifter, revner eller andre tegn på skader. Udskift om nødvendigt pakningen. Sæt forsigtigt dækslet og dækslets pakning på plads på hovedcylinderens beholder og fastgør med de to dækselskruer. Stram skruerne til 0,7–0,9 N·m (6–8 in-lbs).
BEMÆRK
Hvis væskestanden i koblingens hovedcylinderbeholder er korrekt, men koblingen ikke fungerer korrekt, henvises til servicehåndbogen eller kontakt en Harley-Davidson forhandler for eftersyn.
Figur 1. Inspektionsglas til koblingsbeholder