Dine rettigheder som forbruger
De fordele, som du får i henhold til denne H-D Radiogaranti, er ud over og forringer ikke andre rettigheder og retsmidler, som du måtte have med hensyn til radioen eller dens installation ifølge australsk og new zealandsk lovgivning, herunder lov om forbrugerbeskyttelse.
I Australien leveres vores produkter med garantier, der ikke kan fraskrives ifølge den australske forbrugerlovgivning. Du er berettiget til en udskiftning eller refusion for en større fejl og kompensering for andet rimeligt forudsigeligt tab eller skader. Du er også berettiget til at få produkterne repareret eller udskiftet, hvis produkternes kvalitet ikke er acceptabel, og fejlen ikke udgør en større fejl.
I New Zealand leveres vores produkter også med garantier, der ikke kan fraskrives ifølge new zealandsk lovgivning om forbrugergarantier.
Garanti
Denne garanti leveres af Harley-Davidson Motor Company P.O. Box 653, Milwaukee, Wisconsin 53201, USA, telefon: +1 (414 343-4056) ("Harley-Davidson").
Harley-Davidson garanterer, at en autoriseret Harley-Davidson forhandler vil reparere eller udskifte din Harley-Davidson radio, hvis den findes defekt i fabriksmaterialer eller håndværksmæssig udførelse, under normal brug og drift, i løbet af garantiperioden anført nedenfor.
En sådan reparation eller udskiftning vil være Harley-Davidsons eneste forpligtelse og dit eneste retsmiddel ifølge denne H D Radiogaranti, men du kan have andre rettigheder ifølge australsk og new zealandsk lovgivning som beskrevet ovenfor.
Bemærk, at produkter, der indleveres til reparation, kan udskiftes med renoverede produkter af samme type i stedet for at blive repareret. Renoverede dele kan bruges til at reparere produkter.
Garantiperiode
Garantiperioden er en periode på fireogtyve (24) måneder med start fra den tidligste af:
(a) datoen for levering af motorcyklen, hvorpå radioen er installeret af en autoriseret Harley-Davidson forhandler, til den første detailkøber; eller
(b) den tredje årsdag for sidste dag af modelåret for motorcyklen, hvorpå radioen er monteret (hvis den ikke sælges til en detailkøber før denne dato).
Hvis motorcyklen videresælges inden denne begrænsede garantiperiodes udløb, overføres den resterende H-D Radiogaranti til den næste ejer. Se afsnittet EJERS KONTAKTOPLYSNINGER i denne brugervejledning for at få oplysninger vedrørende underretning om ændringer af ejerskab.
Bemærk: Hvis motorcyklen har været brugt som demonstrationsmodel eller virksomhedsmotorcykel, kan garantiperioden være startet og/eller udløbet før den oprindelige dato for detailsalget. Kontakt en autoriseret Harley-Davidson forhandler for oplysninger.
Undtagelser
Denne H-D Radiogaranti dækker ikke defekter eller skader forårsaget af misbrug, forkert anvendelse eller forkert montering, eller en radio på en motorcykel, der er registreret hos Harley-Davidson som en samlermotorcykel. Radioer med en berøringsskærm har en beskyttelsesfilm, der kan udskiftes. Beskadigelse af skærmen pga. brug uden denne skærmbeskyttelse er ikke dækket af garantien. Selve skærmbeskyttelsen er en sliddel, der kan serviceres, og som kan købes hos en autoriseret Harley-Davidson forhandler. Slitage eller efterfølgende beskadigelse af skærmbeskyttelsen er ikke dækket af garantien. Den begrænsede garanti dækker heller ikke synkroniseringsproblemer eller en radio, der fungerer forkert som følge af en inkompatibel telefon eller anden medielagringsenhed (MP3, jump drive osv.). Kontakt en autoriseret Harley-Davidson forhandler for oplysninger.
Ydelse af garantiservice
For at opnå garantiservice skal du for egen regning tilbagesende motorcyklen med lydsystemet intakt til en autoriseret Harley-Davidson forhandler inden garantiperiodens udløb.
Harley-Davidsons netværk af autoriserede forhandlere er stort og udvides fortsat. Aktuelle kontaktoplysninger for din nærmeste autoriserede forhandler kan indhentes ved at besøge vores websted på www.h-d.com.au.