Indikator for kontrol af motor
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Indikator for kontrol af motor angiver tilstanden for motoren/motorstyringssystemet.
Indikatoren for kontrol af motor tændes normalt, når motorcyklen først startes. I det tidspunkt udfører motorkontrolsystemet en række selvtests.
Kontakt en Harley-Davidson forhandler, hvis motorindikatoren ikke slukker efter start af motoren eller tænder på et andet tidspunkt.
Indikator for lav brændstofstand
Tændt uden at blinke: Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Indikatoren for lav benzinstand angiver, når benzinen i tanken når niveauet for lav benzinstand. Se Specifikationer → Specifikationer → Kapaciteter for lav benzinstand. Se Kontrolapparater og indikatorer → Triptællerfunktionerfor funktioner for brændstoffets rækkevidde.
Blinker: Hvis indikatoren for lav benzinstand blinker konstant eller lyser efter opfyldning af tanken, kontaktes en Harley-Davidson forhandler.
Indikator for afladet batteri
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Batteriopladningslyset indikerer enten overopladning eller for lidt opladning af batteriet. Se Vedligeholdelse og smøring → Vedligeholdelse af batteri.
Sikkerhedsindikator
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Sikkerhedsindikatoren viser status for motorcyklens sikkerhedssystem og elektrisk diagnose. Se SIKKERHEDSSYSTEM → Sikkerhedssystemfor oplysninger om betjening af sikkerhedssystemet.
Blinker: Sikkerhedssystemet er tilkoblet.
Tændt uden at blinke (sikkerhedssystem tilkoblet): Alarmen er blevet aktiveret.
Tændt uden at blinke (sikkerhedssystem frakoblet): Hvis indikatoren lyser, findes der en fejlfindingskode. Kontakt en Harley-Davidson forhandler.
Lysindikatorer for blinklys
Blinker: Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Et blinklys er aktiveret. Når katastrofeblinket er aktiveret, blinker begge indikatorer samtidigt.
Blinker hurtigt: En blinklyspære fungerer ikke. Kør yderst forsigtigt, og signaler med hænderne. Udskift hurtigst muligt defekte komponenter.
Indikator for forlygtens fjernlys
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Indikatoren for forlygtens fjernlys tændes, når kontakten for fjernlys eller blink for at overhale er aktiveret.
Indikator for frigear
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Lampen for frigear er tændt, når transmissionen står i frigear.
Indikator for cruise-control
Orange: Cruise-control anvendes. Cruise-control-hastigheden er ikke indstillet eller er blevet frakoblet.
Grøn: Cruise-control-hastigheden er indstillet. Motorcyklens hastighed bliver fastholdt af cruise-control-systemet.
Lysindikator for hjælpe-/tågelygte
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Indikatoren for hjælpe-/tågelygte er tændt, når hjælpe-/tågelygterne er tændt.
Gearindikator
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Det valgte gear (1-6) vises på kilometertælleren. Gearindikatoren beregnes ud fra motorcyklens hastighed og motoromdrejningstallet. Gearindikatoren forbliver tom, når transmissionen står i frigear, koblingsgrebet er trukket ind, eller motorcyklen ikke bevæger sig.
Gearindikatoren kan være ukorrekt et kort øjeblik, afhængigt af førerens brug af koblingen og koblingens nedslidning. Dette kan forekomme, hvis koblingen får lov til at glide pga. nedslidning, dårligt indstillet kobling, eller hvis føreren "kører" på koblingen.
ABS-lys
ADVARSEL
Hvis ABS-lyset fortsætter med at blinke ved hastigheder højere end 5 km/h (3 mph) eller lyser konstant, angiver det, at ABS-systemet ikke fungerer. Standardbremsesystemet fungerer, men hjulblokering kan forekomme. Kontakt en Harley-Davidson forhandler for at få ABS-systemet repareret. Et blokeret hjul vil skride ud, så du mister kontrollen over motorcyklen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00361b)
Blinker: Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. ABS-lyset begynder at blinke, når motorcyklen startes. Den blinkende indikator angiver, at systemet er i selv-diagnosticeringstilstand. Indikatoren fortsætter med at blinke, indtil motorcyklens hastighed er over 5 km/h (3 mph). ABS fungerer ikke, før indikatoren slukker.
Tændt uden at blinke: Når indikatoren lyser konstant, angiver det, at der er en fejl i ABS’en. ABS er deaktiveret, og bremserne fungerer, som om de ikke var ABS-bremser. Kontakt en Harley-Davidson forhandler for service.
Lampe for motorkølervæsketemperatur
ADVARSEL
Løsn eller fjern ikke kølerdækslet, når kølesystemet er varmt. Kølesystemet er under tryk, og varm kølervæske og damp kan slippe ud fra kølerdækslet og medføre alvorlige forbrændinger. Lad motorcyklen køle ned, før kølesystemet efterses. (00091c)
BEMÆRKNING
Hvis indikatorlampen til motorens kølervæsketemperatur bliver ved med at lyse, skal du altid kontrollere kølervæskestanden. Hvis indikatoren stadig lyser, selv om kølervæskestanden er normal, skal du standse motoren og ikke køre længere, før du har fundet årsagen til problemet og foretaget de nødvendige reparationer. Hvis du undlader at gøre dette, kan det medføre motorskade. (00158a)
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Lampen for motorkølevæsketemperatur tændes, når kølevæsken har overskredet tærskeltemperaturen.
Kontrollér kølervæske. Påfyld evt. kølervæske. Se Vedligeholdelse og smøring → Kølesystem. Andre muligheder for problemer med kølesystemet findes under Fejlfinding → Kølersystem: Twin-Cooled modeller.
Hvis kølervæskestanden er tilstrækkelig, og indikatoren forbliver tændt, skal du straks stoppe motoren. Kontakt en Harley-Davidson forhandler for service.
Indikator for olietryk
BEMÆRKNING
Hvis lysindikatoren for olietryk forbliver tændt, skal du altid begynde med at kontrollere olietilførslen. Hvis indikatoren stadig lyser, selv om olietilførslen er normal, skal du standse motoren og ikke køre længere, før du har fundet årsagen til problemet og foretaget de nødvendige reparationer. Hvis du undlader at gøre dette, kan det medføre motorskade. (00157a)
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Olietrykslampen lyser, når motorcyklen startes. Lampen forbliver tændt, indtil motoren er startet.
Hvis lampen er tændt, mens motoren kører, cirkulerer der ikke tilstrækkeligt med olie i motoren.
Kontrollér motorens oliestand. Tilføj evt. olie. Se Vedligeholdelse og smøring → Kontrollér motorens oliestand. Se andre mulige årsager under Fejlfinding → Motor.
Hvis motoroliestanden er tilstrækkelig, og lampen forbliver tændt, skal du straks standse motoren. Kontakt en Harley-Davidson forhandler for service.
Lavt dæktryk/TPMS-fejlindikator
ADVARSEL
Kontrollér, at dækkene har det korrekte dæktryk, er afbalancerede, ubeskadigede og har tilstrækkelig slidbane. Efterse dækkene regelmæssigt, og kontakt en Harley-Davidson forhandler, hvis de skal skiftes. Kørsel med meget slidte, uafbalancerede eller flade, overbelastede eller beskadigede dæk kan resultere i dækfejl og forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00014b)
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter. Lavt dæktryk-/TPMS-fejlindikatoren viser, når dæktrykket er lavt, eller hvis der er opstået en TPMS-systemfejl.
Blinker (60 sekunder, efterfulgt af konstant lysende): Fejl på TPMS er registreret. Sikkerhedsindikatoren tændes også for at vise, at der er en aktiv fejlfindingskode. Det kan ske af forskellige årsager – inklusive tabt signal fra følerne eller ved et fladt følerbatteri. Dæktryksdata er muligvis ikke til rådighed, mens indikatoren lyser. Kontakt en Harley-Davidson forhandler for service.
Tændt uden at blinke: Systemet har registreret, at trykket i et eller flere dæk er lavt. Radioen viser også oplysninger om denne tilstand. Stands motorcyklen, og brug en dæktryksmåler til at kontrollere trykket i hvert berørt dæk. Pump dækkene op ifølge specifikationerne i Specifikationer → Specifikationer → Specificerede dæk eller som angivet på etiketten på det nederste rammerør. Indikatoren slukkes, når du begynder at køre på motorcyklen med det korrekte dæktryk. Se også Specifikationer → Dækdata → Justering af dæktryk for at kompensere for dæktryk på dæk, der lige er blevet kørt på. Hvis dæktryk justeres i henhold Specifikationer → Dækdata → Justering af dæktryk, justeres i henhold til anbefaling om koldt dæk så hurtigt som muligt.
BEMÆRK
Brug ikke TPMS-systemet som en trykmåler, når der tilføjes eller fjernes luft fra et dæk. Følerdata sendes til TPMS med forskellige intervaller (alt efter om motorcyklen er i bevægelse, parkeret på støttefoden eller har en markant ændring i dæktrykket). Dæktryksdataene opdateres muligvis ikke øjeblikkeligt, når der tilføjes eller fjernes luft fra dækket. Det kan medføre for højt eller for lavt dæktryk.
Se Kontrolapparater og indikatorer → Triptællerfunktionerfor oplysninger om de dæktryksdata, der vises på kilometertælleren.
Se Kontrolapparater og indikatorer → Boom! Box-motorcykelstatusog BOOM! BOX-BRUGERVEJLEDNINGEN for oplysninger om radioens TPMS-funktioner.