ADVARSEL
Motorcykler er anderledes end andre køretøjer. De skal betjenes, styres, håndteres og bremses anderledes. Uerfaren eller forkert brug kan medføre tab af kontrol, dødsfald eller alvorlig personskade.
Tag et motorcykelkørekort.
Læs brugervejledningen, før du kører, tilføjer tilbehør eller servicerer motorcyklen.
Anvend en styrthjelm, øjenbeskyttelse og beskyttende beklædning.
Kør aldrig med en trailer.
(00556d)
Du bør deltage i et kursus om kørselsteknik.
Læs brugervejledningen, før du kører, tilføjer tilbehør eller servicerer motorcyklen.
Anvend en styrthjelm, øjenbeskyttelse og beskyttende tøj.
Du bør aldrig trække en trailer.
Inden du tager din motorcykel i anvendelse, er det dit ansvar at læse og følge anvisningerne for drift og vedligeholdelse i denne vejledning og at følge disse grundlæggende bestemmelser af hensyn til din egen sikkerhed.
Sæt dig ind i og overhold færdselsreglerne (der henvises til afsnittet FÆRDSELSREGLER). Nærlæs og følg bestemmelserne i hæftet KØRETIPS, som følger med denne brugervejledning. Læs og sæt dig ind i indholdet i MOTORCYKELHÅNDBOGEN.
Inden du starter motoren, skal du kontrollere, at bremser, kobling, gearskifter og gaskontrolenheden fungerer, samt at der er påfyldt tilstrækkelig brændstof og olie.
ADVARSEL
Harley-Davidson reservedele og tilbehør er designet til Harley-Davidson motorcykler. Brug af ikke originale Harley-Davidson reservedele kan forringe ydelsen, stabiliteten eller styreegenskaberne, hvilket kan føre til dødsfald eller alvorlig personskade. (00001b)
ADVARSEL
Stands motoren ved påfyldning af benzin og servicering af brændstofsystemet. Undlad rygning og åben ild eller gnister i nærheden af benzin. Benzin er yderst brandfarlig og højeksplosiv, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00002a)
ADVARSEL
Løsn eller fjern ikke kølerdækslet, når kølesystemet er varmt. Kølesystemet er under tryk, og varm kølervæske og damp kan slippe ud fra kølerdækslet og medføre alvorlige forbrændinger. Lad motorcyklen køle ned, før kølesystemet efterses. (00091c)
FORSIGTIG
Ved driftstemperatur indeholder køleren og oliekøleren varme væsker. Berøring af køler eller oliekøler kan medføre mindre eller større forbrændinger. (00141b)
Anvend kun reservedele og tilbehør, der er godkendt af Harley-Davidson. Hvis der anvendes reservedele fra andre fabrikanter, er din nye motorcykel ikke længere omfattet af garantien. Du kan få nærmere oplysninger hos din Harley-Davidson forhandler.
Du bør overholde følgende bestemmelser, når du fylder benzin på motorcyklen.
Sørg for at påfylde benzin på et godt ventileret sted, og sluk motoren.
Fjern påfyldningsdækslet langsomt.
Undlad at ryge og hold åben ild eller gnister væk fra bilen i forbindelse med påfyldning af benzin eller betjening af brændstofsystemet.
Sørg for, at der er luftrum nok til, at brændstoffet kan udvide sig.
ADVARSEL
Lad ikke motorcyklen stå med benzin i tanken derhjemme eller i garagen samt i nærheden af åben ild, tændblus, gnister og elektriske motorer. Benzin er yderst brandfarlig og højeksplosiv, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00003a)
ADVARSEL
Motorudstødningen fra dette køretøj indeholder kemikalier, som i delstaten Californien vides at give kræft og fødselsdefekter eller andre forplantningsskader. (00004f)
ADVARSEL
Hjulvægte på hjul uden eger indeholder bly og blyforbindelser og andre kemikalier, som i delstaten Californien vides at give kræft, fødselsdefekter eller andre forplantningsskader. (00356d)
ADVARSEL
Lad ikke motorcyklen stå tændt i en lukket garage eller et lukket rum. Indånding af motorcyklens udstødningsgasser, som indeholder giftig kulilte, kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00005a)
ADVARSEL
Støttefoden blokerer, når den er skubbet helt ned, og motorcyklens vægt hviler på den. Hvis støttefoden ikke er skubbet helt frem (ned) med motorcyklens vægt hvilende på den, risikerer motorcyklen at vælte, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00006a)
ADVARSEL
Sørg for, at støttefoden er slået helt op inden kørsel. Hvis støttefoden ikke er slået helt op, risikerer den at støde mod vejen med tab af kontrol over motorcyklen til følge, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00007a)
Det er vigtigt at følge den særlige tilkørselsprocedure for nye motorcykler. Der henvises til afsnittet
Betjening → Motorens tilkørsel: VRSC-modeller.
Kør kun på motorcyklen ved moderat hastighed og væk fra tæt trafik, indtil du er blevet øvet i at betjene den under alle forhold og er blevet fortrolig med dens styreegenskaber.
BEMÆRK
Vi anbefaler, at du indhenter oplysninger om den korrekte køreteknik og følger en anerkendt undervisning. I USA tilbyder Motorcycle Safety Foundation® kurser i kørselssikkerhed for begyndere og avancerede førere. Ring til (949) 727-3227 for information.
ADVARSEL
Tilpas hastigheden til vejen og forholdene, og overskrid aldrig de angivne fartgrænser. For høj hastighed kan føre til tab af kontrol over motorcyklen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00008a)
Overskrid ikke den lovlige hastighed, og kør i et tempo, der passer til forholdene. Nedsæt altid hastigheden under dårlige køreforhold. Høj hastighed gør motorcyklen mere sårbar over for andre forhold, der påvirker stabiliteten og øger risikoen for at miste kontrollen over den.
Vær meget opmærsom på vejbelægninger og vindforhold. Alle tohjulede køretøjer kan blive bragt ud af balance af eksempelvis vindstød fra forbikørende lastbiler, huller i asfalten, ujævne vejbelægninger, fejl fra førerens side osv. Alle disse forhold kan påvirke motorcyklens styreegenskaber. Hvis dette sker, skal du sænke hastigheden og styre motorcyklen med et afslappet greb, indtil du igen har den under kontrol. Undgå pludselige opbremsninger eller pludselige ryk i styret. Dette kan føre til et endnu større tab af kontrol over motorcyklen.
Sørg for, at bagage anbringes tæt ind til motorcyklen og vejer så lidt som muligt, således at motorcyklens tyngdepunkt ændres mindst muligt. Fordel vægten ligeligt på begge sider af motorcyklen, anbring ikke større genstande for langt bagved føreren, og hæng ikke last på styret eller forgaflen. Sørg for, at oppakningen i hver sadeltaske ikke vejer mere end den angivne maksimumgrænse.
BEMÆRK
Uerfarne førere bør øve sig i at manøvrere motorcyklen under forskellige forhold og ved moderat hastighed.
Udvis forsigtighed, når du kører på motorcyklen. Husk på, at en motorcykel ikke giver samme beskyttelse i en ulykke som en bil. En af de mest almindelige ulykkessituationer forekommer, når føreren af det andet køretøj ikke ser motorcyklen og drejer ind i motorcyklisten. Forlygten skal altid være tændt under kørsel.
ADVARSEL
Undgå kontakt med udstødningssystemet under kørslen, og brug beskyttende beklædning, der dækker benene helt. Udstødningsrør og lydpotter bliver meget varme, når motoren kører, og er for varme til at kunne berøres, selv efter at motoren er slukket. Hvis du ikke bruger beskyttende beklædning, kan det resultere i forbrændinger eller andre alvorlige personskader. (00009a)
Anvend en godkendt styrthjelm og tøj og sko, som er egnet til motorcykelkørsel. Lyse farver øger synligheden i trafikken, især om natten. Undgå løse, flagrende tørklæder o.lign.
Lad aldrig andre køre på motorcyklen, medmindre du med sikkerhed ved, at de er erfarne motorcyklister, har motorcykelkørekort og er bekendt med, hvordan netop din motorcykel skal betjenes.
Beskyt motorcyklen mod tyveri. Lås styret, og tag nøglen ud af tændingen, når du har parkeret motorcyklen. Aktivér sikkerhedsalarmen, hvis du har en.
Sikker betjening af motorcyklen kræver årvågenhed, dømmekraft og forsigtighed. Kør ikke motorcyklen, hvis du er meget træt eller påvirket af alkohol eller stoffer, da du derved udsætter dig selv og andre for fare.
Hvis der er monteret et lydsystem på motorcyklen, bør lydstyrken indstilles til et ikke-forstyrrende niveau, inden du kører på motorcyklen.
Sørg for at holde motorcyklen i god stand, i overensstemmelse med
Vedligeholdelsesskema → Regelmæssige serviceintervaller → Regelmæssige serviceintervaller: 2009
VRSC-modeller
. Det er især vigtigt for motorcyklens stabilitet, at dæktrykket er korrekt, slidbanerne er i orden, og at hjul- og styrlejer er korrekt justeret.
ADVARSEL
Kør ikke på motorcyklen med gaflerne låst. Når gaflerne er låst, er motorcyklens evne til at dreje begrænset, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00035a)
ADVARSEL
Udfør service og vedligeholdelse af motorcyklen i overensstemmelse med skemaet over regelmæssige serviceintervaller. Hvis motorcyklen ikke vedligeholdes med de anbefalede intervaller, kan det påvirke motorcyklens sikkerhed, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00010a)
ADVARSEL
Kør ikke på motorcyklen, hvis styre- eller affjedringssystemerne er løse, slidte eller beskadigede. Få motorcyklen repareret hos en Harley-Davidson forhandler. Løse, slidte eller beskadigede styre- eller affjedringsdele kan forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00011a)
ADVARSEL
Efterse støddæmpere og forgafler regelmæssigt. Udskift utætte, beskadigede eller slidte dele, som kan forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, da det ellers kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00012a)
ADVARSEL
Anvend udskiftningsbeslag fra Harley-Davidson. Hvis der anvendes skruer, bolte, møtrikker o.lign fra eftermarkedet, kan det forringe ydeevnen og resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00013a)
Se Harley-Davidson servicehåndbogen for yderligere oplysninger om momentværdier.
Du kan ikke være sikker på, at skruer, bolte og møtrikker fra eftermarkedet har de egenskaber, der er nødvendige for en korrekt ydeevne.
ADVARSEL
Kontrollér, at dækkene har det korrekte dæktryk, er afbalancerede, ubeskadigede og har tilstrækkelig slidbane. Efterse dækkene regelmæssigt, og kontakt en Harley-Davidson forhandler, hvis de skal skiftes. Kørsel med meget slidte, uafbalancerede eller flade, overbelastede eller beskadigede dæk kan resultere i dækfejl og forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00014b)
ADVARSEL
Udskift punkterede eller beskadigede dæk. I nogle tilfælde kan en Harley-Davidson forhandler reparere mindre punkteringer i slidbaneområdet på det afmonterede dæk. Hastigheden bør IKKE overstige 80 km/h (50 mph) i de første 24 timer efter reparationen, og der bør ALDRIG køres over 129 km/h (80 mph) med det reparerede dæk. Hvis denne advarsel ignoreres, kan det give fejl i dækket, og det kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00015b)
ADVARSEL
Motorcyklens maks. bruttokøretøjsvægt (GVWR) og maks. akseltryk (GAWR) må ikke overskrides. Hvis disse totalvægte overskrides kan det føre til komponentfejl og forringe motorcyklens stabilitet, styreegenskaber og ydelse, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00016f)
Maks. bruttokøretøjsvægt (GVWR) er den vægt, som motorcykel, tilbehør, fører, passager og bagage samlet må veje, for at det er sikkert at køre.
Maks. akseltryk (GAWR) er den maksimale vægt, som må være på hver aksel, for at det er sikkert at køre.
GVWR og GAWR er anført på en informationsplade på det nederste rammerør.
ADVARSEL
Bugser aldrig en beskadiget motorcykel. Bugsering kan forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00017a)
ADVARSEL
Spænd aldrig en trailer efter motorcyklen. Kørsel med trailer kan forårsage overbelastning, skade og fejl på dæk og nedsætte bremseegenskaber og påvirke stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00018c)
ADVARSEL
Kontakt med DOT 4-bremsevæske kan medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Hvis der ikke anvendes passende hudbeskyttelse og beskyttelsesbriller, kan det medføre dødsfald eller alvorlig personskade.
Ved indånding: Bevar roen, flyt personen til et sted med frisk luft, søg lægehjælp.
Ved kontakt med huden: Tilsmudset tøj fjernes. Skyl omgående huden med rigeligt vand i 15-20 minutter. Søg lægehjælp i tilfælde af irritation.
Ved kontakt med øjnene: Vask øjnene i mindst 15 minutter under rindende vand, mens øjenlågene holdes åbne. Søg lægehjælp i tilfælde af irritation.
I tilfælde af indtagelse: Skyl munden, og drik derefter rigeligt vand. Fremkald ikke opkastning. Kontakt Giftlinjen. Der kræves øjeblikkelig lægehjælp.
Se yderligere oplysninger på sikkerhedsdatabladet (SDS), der er tilgængeligt på sds.harley-davidson.com
(00240e)
ADVARSEL
Batterier, batteribøsninger, terminaler og tilhørende udstyr indeholder bly og blyforbindelser og andre kemikalier, som i delstaten Californien vides at give kræft, fødselsdefekter eller andre forplantningsskader. Vask hænder efter håndtering. (00019e)
ADVARSEL
Kontakt en Harley-Davidson forhandler, hvis du har spørgsmål til eller problemer med betjeningen af din motorcykel. Hvis du undlader at gøre dette, kan det forværre et allerede eksisterende problem, føre til dyre reparationer, forårsage en ulykke og resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00020a)
Kontrollér, at al udstyr, som kræves i henhold til nationale love, er installeret og i god stand.
ADVARSEL
Hvis ABS-lyset fortsætter med at blinke ved hastigheder højere end 5 km/h (3 mph) eller lyser konstant, angiver det, at ABS-systemet ikke fungerer. Standardbremsesystemet fungerer, men hjulblokering kan forekomme. Kontakt en Harley-Davidson forhandler for at få ABS-systemet repareret. Et blokeret hjul vil skride ud, så du mister kontrollen over motorcyklen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00361b)
ADVARSEL
ABS-systemet kan ikke forhindre blokering af baghjulet på grund af motorbremsning. ABS-systemet vil ikke være til hjælp ved drejning og ved kørsel på overflader, som har løse sten eller ujævne overflader. Et blokeret hjul vil skride ud, så du mister kontrollen over motorcyklen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00362a)