Motorolien skal skiftes oftere i kolde klimaer. Hvis motorcyklen ofte benyttes til korte ture på under 24 km (15 mil) og i omgivende temperaturer på under 16 °C (60 °F), bør intervallerne for olieskift sænkes til 2.400 km (1.500 mil). Motorcykler, som kun benyttes til korte ture, skal have tanken skyllet grundigt igennem, inden der påfyldes ny olie. Kontakt en godkendt forhandler.
BEMÆRK
Jo lavere minusgrader, jo kortere tid bør der gå mellem olieskiftene.
Vanddampe er et normalt biprodukt af forbrænding i alle former for motorer. Ved kørsel i koldt vejr kondenseres nogle af vanddampene til flydende form på de kolde metaloverflader inde i motoren. Dette vand kan i frostvejr blive til sjap eller is, og kan, hvis det får lov at hobe sig op for længe, blokere olieslangerne og give skader på motoren.
Hvis motorcyklen benyttes regelmæssigt og får lov at blive varmet grundigt op, vil det meste af dette vand blive til damp igen og blive blæst ud gennem udluftningsventilen på krumtaphuset.
Hvis motorcyklen ikke benyttes jævnligt, og motoren ikke får lov at varme helt op, vil vandet hobe sig op, blande sig med motorolien og danne et søle, der er skadelig for motoren.