Hvis motorcyklen ikke skal bruges i flere måneder, f.eks. i vintersæsonen, er der en række trin, der skal udføres. Disse trin beskytter motorcyklens dele mod korrosion, bevarer batteriet og forebygger ophobning af slam og snavs i brændstofsystemet.
Lav en liste over alt, hvad du foretager dig, og sæt den fast på styret. Når motorcyklen igen skal bruges, fungerer listen som en slags tjekliste for, hvad du skal gøre for at gøre motorcyklen driftsklar.
ADVARSEL
Lad ikke motorcyklen stå med benzin i tanken derhjemme eller i garagen samt i nærheden af åben ild, tændblus, gnister og elektriske motorer. Benzin er yderst brandfarlig og højeksplosiv, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00003a)
  1. Påfyld brændstoftanken. Tilsæt et stabiliseringsmiddel i benzinen. Brug et almindeligt stabiliseringsmiddel til benzin, og følg producentens vejledning.
  2. Varm motorcyklen op til driftstemperatur. Skift olie, og tip motoren for at få den nye olie til at fordele sig. Se PLANLAGT VEDLIGEHOLDELSE → Skift af motorolie og oliefilter.
  3. Gør batteriet klar til vinteropbevaring. Se Serviceprocedurer → Vedligeholdelse af batteri.
  4. Efterse kølersystemet, og fyld det op. Se PLANLAGT VEDLIGEHOLDELSE → Kølervæske.
  5. Følg procedurerne i vedligeholdelsesafsnittet for at beskytte motorcyklens paneler, motor, chassis og hjul mod korrosion, inden du stiller den til opbevaring. Se Efter kørsel → Rengøring og almindelig vedligeholdelse.
  6. Hvis motorcyklen skal dækkes til, skal du anvende et materiale, der kan ånde, f.eks. let lærred. Plastmaterialer, der ikke kan ånde, fremmer kondensdannelse og korrosion.