1. Kontrollér benzinstanden i tanken. Påfyld benzin efter behov. Se Inden kørsel → Påfyldning af brændstoftank.
2. Indstil spejlene til den rigtige position. Se Inden kørsel → Indstilling af spejle.
3. Tjek motoroliestanden. Se Vedligeholdelse og smøring → Kontrollér motorens oliestand.
4. Kontrollér kølervæskestanden (hvis udstyret hermed). Se Vedligeholdelse og smøring → Kølesystem.
5. Tjek bremsevæskestanden. Se Vedligeholdelse og smøring → BREMSER.
6. Efterse bremseklodser og bremseskiver for slid. Se Vedligeholdelse og smøring → BREMSER.
7. Tjek greb og pedaler for at sikre, at de virker korrekt. Afprøv for- og bagbremser, gashåndtag, kobling og gearskifter. Se Betjening.
8. Efterse brændstofslangerne for slid eller skader.
9. Tjek, om styreegenskaberne fungerer problemfrit ved at afprøve alle funktioner på håndtaget.
ADVARSEL
Kontrollér, at dækkene har det korrekte dæktryk, er afbalancerede, ubeskadigede og har tilstrækkelig slidbane. Efterse dækkene regelmæssigt, og kontakt en Harley-Davidson forhandler, hvis de skal skiftes. Kørsel med meget slidte, uafbalancerede eller flade, overbelastede eller beskadigede dæk kan resultere i dækfejl og forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00014b)
10. Kontrollér dækkenes tilstand, tryk og motorcykelbelastning. Se Inden kørsel → Kontrollér dæktryk og efterse dæk angående korrekt dæktryk og tilladt motorcykelvægt.
11. Tjek den bagerste støddæmpers indstilling. Juster efter behov. Se Inden kørsel → Justering af støddæmpere.
12. Kontrollér, at motorcyklen ikke lækker benzin, olie eller hydraulikvæske.
13. Kontrollér, at kæderemmen ikke er slidt eller beskadiget.
ADVARSEL
Kontrollér, at forlygte, baglys, bremselys og blinklys fungerer korrekt inden kørsel. Ringe synlighed for andre trafikanter kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00478b)
14. Kontrollér, at alt elektrisk udstyr og alle kontakter, herunder bremselys, blinklys og horn, fungerer.
15. Send motorcyklen til eftersyn, når det er nødvendigt.