Se Figur 1. Fjernbetjeninger aktiveres elektronisk til sikkerhedssystemet af en Harley-Davidson forhandler. Det er muligt at aktivere to fjernbetjeninger ad gangen.
BEMÆRK
Fjernbetjeningens serienummer er påtrykt den genanvendelige mærkat på emballagen til fjernbetjeningen. Sæt mærkaten ind på en tom side under "NOTATER" i denne brugervejledning med henblik på reference.
Modulet aktiveres kun, hvis fjernbetjeningen er aktiveret af en Harley-Davidson forhandler, og såfremt der er indtastet et personligt identifikationsnummer (PIN) i systemet. Skriv PIN-koden på siden til personlige oplysninger forrest i brugervejledningen og på det udtagelige kort, der kan opbevares i pungen.
Medbring altid fjernbetjeningen, når du kører på motorcyklen, læsser bagage på den, tanker den op, flytter den, parkerer den eller efterser den. Opbevar fjernbetjeningen i en praktisk lomme.
Hæng ikke fjernbetjeningen på styret, og opbevar den ikke i en sadeltaske. Hvis fjernbetjeningen ved en fejltagelse efterlades ved den parkerede motorcykel, kan systemet ikke aktivere alarmen.
Kør ikke med fjernbetjeningen i en metalbeholder eller med en afstand på under 76 mm (30 in) til en mobiltelefon, et display eller andre elektroniske enheder. Alle former for elektromagnetisk interferens kan forhindre fjernbetjeningen i at frakoble systemet.
Du kan øge sikkerheden ved altid at låse gaflen og tage nøglen ud af tændingen, når du parkerer motorcyklen. Hvis fjernbetjeningen er inden for sendevidde, men motorcyklen ikke er låst, aktiveres alarmen ikke, hvis motorcyklen forsøges tændt eller flyttet.
Kørsel uden en fjernbetjening
Hvis motorcyklen køres uden fjernbetjeningen, viser kilometertællerdisplayet "NO FOB" (ingen fjernbetjening). Hvis du vil genstarte en motorcykel uden en fjernbetjening, skal du frakoble sikkerhedssystemet med PIN-koden.