Medierummet har en USB-port, så der kan tilsluttes telefon, medieenhed eller USB-drev. Brug et grænsefladekabel for at tilslutte disse enheder. USB-porten er strømforsynet og brugsklar, når køretøjet er tændt eller i tilbehørstilstand.
Enheder kan tilføjes eller fjernes, mens radioen er tændt. Ved import/eksport af filer eller installation af opdateringer til radioen må USB-enheden ikke frakobles, før opgaven er udført.
Hold rummets låge lukket, mens der køres på motorcyklen, for at ting ikke skal falde ud. Fjern værdifulde genstande fra medierummet, før du efterlader motorcyklen uovervåget.
BEMÆRK
Brug ikke medieafspillere med harddiske. Vibration kan give interne skader.
Medie-/opbevaringsrum: FLTRU, FLTRX, FLTRXS
Se Figur 1. Lagerrum er placeret på strømlinjebeklædningens højre og venstre side. USB-porten til medieenheder er placeret i det højre rum.
Åbn:Træk op i rummets låge som vist.
Rengøring: Gummi- eller stofindsatsen i rummet er fastgjort med krog og tape og kan fjernes med henblik på rengøring.
Medierum: FLHT, FLHTCU, FLHTK, FLHTKL, FLHTK Shrine, FLHX, FLHXS
BEMÆRK
FLHT-medierummet indeholder ikke USB-kabel eller holder.
Se Figur 2 og Figur 3. Andre køretøjer har et medierum på højre side af radioen som vist. Sæt telefonen eller medieenheden i skumholderen for at fastgøre enheden og isolere den mod vibrationer.
Åbn: Tryk på nederste del af lågen, og frigør for at åbne den.
Luk: Skub lågen ind for at lukke, indtil den lukker korrekt.
Nulstil lågens lås: Hvis rummets låge er blevet tvunget op, eller den ikke lukker korrekt, skal lågens låseanordning nulstilles. Luk lågen i. Luk lågen op. Luk lågen igen for at tilkoble låsemekanismen.
Rengøring: Holderen kan fjernes med henblik på rengøring eller som hjælp ved isætning eller udtagning af en enhed fra rummet.
Figur 1. Opbevarings-/medierum: Stelmonteret strømlinjebeklædning
Figur 2. Medierum: Gaffelmonteret strømlinjebeklædning
1USB-port
2Holder
Figur 3. USB-port: Gaffelmonteret strømlinjebeklædning