BEMÆRK
Nogle indikatorlys findes ikke på alle modeller.
Indikator for kontrol af motor
Indikatoren for kontrol af motor tændes normalt, når motorcyklen først startes. I det tidspunkt udfører motorkontrolsystemet en række selvtests.
Kontakt en Harley-Davidson forhandler, hvis motorindikatoren ikke slukker efter start af motoren eller tænder på et andet tidspunkt.
Indikator for lav brændstofstand
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLHTCUTG og Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLRT. Indikatoren for lav benzinstand angiver, når benzinen i tanken når niveauet for lav benzinstand. Se Specifikationer → Specifikationer → Kapaciteter for lav benzinstand. Se Kontrolapparater og indikatorer → Triptællerfunktioner for funktioner for brændstoffets rækkevidde.
Blinker: Hvis indikatoren for lav benzinstand blinker konstant eller lyser efter opfyldning af tanken, kontaktes en Harley-Davidson forhandler.
Indikator for afladet batteri
Sikkerhedsindikator
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLHTCUTG og Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLRT. Sikkerhedsindikatoren viser status for motorcyklens sikkerhedssystem og elektrisk diagnose. Se SIKKERHEDSSYSTEM → Sikkerhedssystem angående betjening af sikkerhedssystemet.
Blinker: Sikkerhedssystemet er tilkoblet.
Permanent lys (sikkerhedssystem tilkoblet): Alarmen har været aktiveret.
Permanent lys (sikkerhedssystem frakoblet): Hvis indikatoren fortsat lyser, kontaktes en Harley-Davidson forhandler.
Lysindikatorer for blinklys
Blinker: Et blinklys er aktiveret. Når katastrofeblinket er aktiveret, blinker begge indikatorer samtidigt.
Blinker hurtigt: En blinklyspære fungerer ikke. Kør yderst forsigtigt, og signaler med hænderne. Udskift hurtigst muligt defekte komponenter.
Indikator for forlygtens fjernlys
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLHTCUTG og Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLRT. Indikatoren for forlygtens fjernlys tændes, når kontakten for fjernlys eller blink for at overhale er aktiveret.
Indikator for frigear
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLHTCUTG og Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLRT. Indikatoren for frigear er tændt, når transmissionen står i frigear, og bakgear ikke er aktiveret. Indikatoren for frigear slukker, når bakindikatoren tænder.
Indikator for cruise-control
Off (Fra): Cruise-control anvendes ikke.
Orange: Cruise-control anvendes. Cruise-control-hastigheden er ikke indstillet eller er blevet frakoblet.
Grøn: Cruise-control-hastigheden er indstillet.
Indikator for hjælpe-/tågelygte: FLHTCUTG USA
Indikatoren for hjælpe-/tågelygte er tændt, når hjælpe-/tågelygterne er tændt.
Gearindikator: FLHTCUTG
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLHTCUTG. På modeller udstyret hermed vises det aktuelt valgte gear (1-6) i kilometerdisplayet. Gearindikatoren beregnes ud fra motorcyklens hastighed og motoromdrejningstallet. Gearindikatoren forbliver tom, når transmissionen står i frigear, koblingsgrebet er trukket ind, eller motorcyklen ikke bevæger sig.
Gearindikatoren kan være ukorrekt et kort øjeblik, afhængigt af førerens brug af koblingen og koblingens nedslidning. Dette kan opstå, hvis koblingen får lov til at glide enten pga. nedslidning, dårligt indstillet kobling, eller hvis føreren 'kører' på koblingen.
Bakindikator
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLHTCUTG og Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLRT. Bakindikatoren angiver, at motorcyklen er i bakgear. Der henvises til afsnittet Betjening → Kørsel i bakgear for oplysninger om kørsel i bakgear.
Indikator for parkeringsbremse
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLHTCUTG og Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLRT. Indikatoren for parkeringsbremsen tændes, når parkeringsbremsen aktiveres. Der henvises til afsnittet Kontrolapparater og indikatorer → Parkeringsbremse for nærmere oplysninger om brug af parkeringsbremsen.
Indikator for motorkølervæsketemperatur: FLHTCUTG
BEMÆRKNING
Hvis indikatorlampen til motorens kølervæsketemperatur bliver ved med at lyse, skal du altid kontrollere kølervæskestanden. Hvis indikatoren stadig lyser, selv om kølervæskestanden er normal, skal du standse motoren og ikke køre længere, før du har fundet årsagen til problemet og foretaget de nødvendige reparationer. Hvis du undlader at gøre dette, kan det medføre motorskade. (00158a)
ADVARSEL
Løsn eller fjern ikke kølerdækslet, når kølesystemet er varmt. Kølesystemet er under tryk, og varm kølervæske og damp kan slippe ud fra kølerdækslet og medføre alvorlige forbrændinger. Lad motorcyklen køle ned, før kølesystemet efterses. (00091c)
På Twin-Cooled motorcykler tændes lampen for motorkølevæsketemperatur, når kølevæsken har overskredet tærskeltemperaturen.
Kontrollér, og tilføj evt. kølervæske. Se Vedligeholdelse og smøring → Kølesystem. Andre muligheder for problemer med kølesystemet findes under Vedligeholdelse og smøring → Kølesystem.
Hvis kølervæskestanden er tilstrækkelig, og indikatoren forbliver tændt, skal du straks stoppe motoren og kontakte en Harley-Davidson forhandler med henblik på service.
Indikator for olietryk
BEMÆRKNING
Hvis lysindikatoren for olietryk forbliver tændt, skal du altid begynde med at kontrollere olietilførslen. Hvis indikatoren stadig lyser, selv om olietilførslen er normal, skal du standse motoren og ikke køre længere, før du har fundet årsagen til problemet og foretaget de nødvendige reparationer. Hvis du undlader at gøre dette, kan det medføre motorskade. (00157a)
Se Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLHTCUTG og Kontrolapparater og indikatorer → Instrumenter → Instrumenter: FLRT. Olietrykslampen lyser, når tændingen tilsluttes. Lampen forbliver tændt, indtil motoren er startet.
Hvis lampen er tændt, mens motoren kører, cirkulerer der ikke tilstrækkeligt med olie i motoren.
Kontrollér, og tilføj evt. motorolie. Se Vedligeholdelse og smøring → Motoroliestand. Se Fejlfinding → Motor for andre mulige årsager.
Hvis motoroliestanden er tilstrækkelig, og indikatoren forbliver tændt, skal du straks stoppe motoren og kontakte en Harley-Davidson forhandler med henblik på service.