Afmontering
1. Se Figur 1. Fjern skruen (1) og luftrenserdækslet (2) med gummipakning (6).
2. Fjern tre skruer (3).
3. Tag filterelementet (4) ud ved at trække ånderøret fra hullet på indvendig side.
4. Fjern ånderøret (5) fra åndeboltene.
5. Kontrollér ånderøret og fittings for beskadigelse.
ADVARSEL
Brug ikke benzin eller opløsningsmidler til at rense filterelementet. Brandfarlige rensemidler kan give brand i indsugningen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00101a)
ADVARSEL
Komprimeret luft kan perforere huden, og flyvende snavs fra den komprimerede luft kan forårsage alvorlige øjenskader. Bær sikkerhedsbriller, når du arbejder med komprimeret luft. Brug aldrig din hånd til at kontrollere for luftlækage eller vurdere luftstrømmens udslipshastighed. (00061a)
6. Rengøring af filterelement.
a. Papir-/metalfilterelementet (og ånderøret) bør vaskes i lunkent vand med et mildt rengøringsmiddel. Slå ikke filterelementet mod en hård flade for at fjerne snavs.
b. Lad filterelementet lufttørre, eller brug trykluft med svagt tryk, og blæs filteret indefra. Der må IKKE fyldes filterolie på Harley-Davidson papir-/metalfilterelementet.
c. Hold filterelementet op mod en kraftig lyskilde. Elementet er tilstrækkeligt rent, hvis der kan ses ensartet lys gennem filteret.
d. Udskift filterelementet, hvis det er beskadiget, eller hvis filterpapiret ikke kan renses tilstrækkeligt.
Montering
BEMÆRK
Montering af luftrenser uden installation af ånderør gør det muligt for krumptaphusdampe at blive luftet ud i atmosfæren. Dette er en overtrædelse af bestemmelserne om emissioner.
1. Se Figur 1. Installer ånderøret (5) på åndeboltene.
2. Isæt filterelementet (4), mens du skubber ånderøret ind i elementet.
3. Installer skruerne (3). Spænd skruerne til 4,5–6,8 N·m (40–60 in-lbs).
4. Kontrollér, at gummipakningen (6) ikke er beskadiget, og at den sidder korrekt omkring omkredsen på luftrenserdækslet.
5. Sæt luftrenserdækslet på bagpladen. Påfør en dråbe LOCTITE 243 MEDIUM STRENGTH THREADLOCKER AND SEALANT (blå) på skruens gevind (1). Installér skruen. Spænd til 4,1–6,8 N·m (36–60 in-lbs).
1Skrue til dæksel
2Skærm
3Skrue (3)
4Filterelement
5Ånderørsenhed
6Gummipakning
Figur 1. Luftrenser