• Brug altid hornet og blinklysene, og udvis forsigtighed, når du overhaler andre køretøjer i samme køreretning. Forsøg aldrig at overhale andre køretøjer i samme køreretning i vejkryds, sving eller op eller ned af bakke.
  • Giv andre forkørselsret i vejkryds. Antag ikke, at du har forkørselsret, da føreren i det andet køretøj ikke nødvendigvis er klar over det.
  • Giv altid signal, når du vil standse, dreje eller overhale.
  • Alle færdselstavler, inkl. tavler, der anvendes til at kontrollere trafikken i vejkryds, skal omgående følges. Du bør altid holde øje med og tilpasse din kørsel efter skilte om at NEDSÆTTE HASTIGHEDEN ved skoler og skilte om at udvise FORSIGTIGHED ved jernbaneoverskæringer.
  • Signalér, at du vil dreje, mindst 30,5 m (100 ft), inden du skal dreje. Kør over til midterstriben på vejbanen (medmindre lokale bestemmelser foreskriver andet), hvis du skal dreje til venstre i et vejkryds. Sænk farten, når du kører ind i vejkrydset og drej forsigtigt.
  • Foregrib aldrig et trafiklys. Når trafiklysene i et vejkryds skifter fra GRØNT til RØDT (eller fra RØDT til GRØNT), skal du nedsætte hastigheden og vente på, at lyset skifter. Kør aldrig over for gult eller rødt.
  • Hold øje med fodgængere, dyr og andre køretøjer, når du foretager et højre- eller venstresving.
  • Kør aldrig ud fra fortovet eller en parkeringsplads uden at give signal. Kontrollér, at du har fri bane til at bevæge dig ud i kørende trafik. Kørende trafik har altid forkørselsret.
  • Kontrollér, at nummerpladen er anbragt, som foreskrevet i loven, og at den altid er fuldt synlig. Hold nummerpladen ren.
  • Kør i en sikker hastighed, som passer til den vejtype, du kører på. Vær meget opmærksom på om vejen er tør, glat, tiliset eller våd.
  • Hold øje med snavs som f.eks. blade eller løs grus.
  • Tilpas din hastighed og kørsel til vejr- og trafikforholdene.