ADVARSEL
Motorcykler er anderledes end andre køretøjer. De skal betjenes, styres, håndteres og bremses anderledes. Uerfaren eller forkert brug kan medføre tab af kontrol, dødsfald eller alvorlig personskade.
(00556d)
Før du anvender din nye Buell, er det dit ansvar at læse og følge brugs- og vedligeholdelsesinstrukserne i denne vejledning. Følg disse grundlæggende regler for din personlige sikkerhed.
Lær og respektér trafikreglerne. Se Sikkerhed først → Færdselsregler: Buell modeller. Læs og observér hæftet KØRETIPS, der medfølger denne brugervejledning. Du bør også læse og forstå indholdet af MOTORCYKELHÅNDBOGEN for dit land/din stat.
Før du starter motoren, efterse at bremse, kobling, gearskifte og gashåndtag virker korrekt. Inspicér benzin og olie.
ADVARSEL
Harley-Davidson reservedele og tilbehør er designet til Harley-Davidson motorcykler. Brug af ikke originale Harley-Davidson reservedele kan forringe ydelsen, stabiliteten eller styreegenskaberne, hvilket kan føre til dødsfald eller alvorlig personskade. (00001b)
Anvend kun reservedele og tilbehør, der er godkendt af Buell. Hvis der anvendes visse “race only” eller reservedele fra andre fabrikanter, er din nye motorcykel ikke længere omfattet af garantien. Kontakt en Buell forhandler for yderligere oplysninger.
ADVARSEL
Undgå at spilde benzin. Åbn langsomt påfyldningsdækslet. Fyld kun benzin på op til bunden af påfyldningsstudsen, så der er luft nok til, at brændstoffet kan udvide sig. Skru påfyldningsdækslet godt fast efter påfyldning. Benzin er yderst brandfarlig og højeksplosiv, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00028b)
ADVARSEL
Vær forsigtig ved påfyldning af benzin. Luft under tryk i brændstoftanken kan presse benzin ud af benzinslangen. Benzin er yderst brandfarlig og højeksplosiv, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00029a)
ADVARSEL
Løsn eller fjern ikke kølerdækslet, når kølesystemet er varmt. Kølesystemet er under tryk, og varm kølervæske og damp kan slippe ud fra kølerdækslet og medføre alvorlige forbrændinger. Lad motorcyklen køle ned, før kølesystemet efterses. (00091c)
FORSIGTIG
Ved driftstemperatur indeholder køleren og oliekøleren varme væsker. Berøring af køler eller oliekøler kan medføre mindre eller større forbrændinger. (00141b)
FORSIGTIG
Køleventilatorerne kører automatisk, også selvom tændingskontakten er slået fra. Hold hænderne væk fra ventilatorbladene. Kontakt med roterende ventilatorblade kan medføre mindre eller mellemsvær personskade. (00093a)
ADVARSEL
Motorudstødningen fra dette køretøj indeholder kemikalier, som i delstaten Californien vides at give kræft og fødselsdefekter eller andre forplantningsskader. (00004f)
ADVARSEL
Hjulvægte på hjul uden eger indeholder bly og blyforbindelser og andre kemikalier, som i delstaten Californien vides at give kræft, fødselsdefekter eller andre forplantningsskader. (00356d)
ADVARSEL
Lad ikke motorcyklen stå tændt i en lukket garage eller et lukket rum. Indånding af motorcyklens udstødningsgasser, som indeholder giftig kulilte, kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00005a)
Se Betjening → Motorens tilkørsel: Buell 1125-modeller. Det er vigtigt at følge den særlige tilkørselsprocedure for nye motorcykler.
Kør kun på motorcyklen ved moderat hastighed og væk fra tæt trafik, indtil du er blevet øvet i at betjene den under alle forhold og er blevet fortrolig med dens styreegenskaber.
BEMÆRK
Vi anbefaler, at du indhenter oplysninger om den korrekte køreteknik og følger en anerkendt undervisning. I USA tilbyder Motorcycle Safety Foundation® kurser i kørselssikkerhed for begyndere og avancerede førere. Ring til (949) 727-3227 for information.
ADVARSEL
Tilpas hastigheden til vejen og forholdene, og overskrid aldrig de angivne fartgrænser. For høj hastighed kan føre til tab af kontrol over motorcyklen, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00008a)
Kend dine begrænsninger som fører. Overskrid ikke den lovlige hastighed, og kør i et tempo, der passer til forholdene. Nedsæt altid hastigheden under dårlige køreforhold og/eller hvis du synes, at kørselsforholdene er dårlige. Høj hastighed gør motorcyklen mere sårbar over for andre forhold, der påvirker stabiliteten og øger risikoen for at miste kontrollen over den.
Hvis du er nybegynder, bør du ikke have en passager med, indtil du har haft mindst to kørselssæsoner, din motorcykel reagerer anderledes når du har en passager.
Vær meget opmærksom på vejbelægninger og vindforhold. Din motorcykel vil måske blive udsat for følgende forstyrrende kræfter:
  1. Vindstød fra passerende lastbiler.
  2. Huller i vejen.
  3. Tjærestriber der forsegler revnet vejoverflade.
  4. Ujævne veje.
  5. Førerkontrolfejl etc.
Disse kræfter kan påvirke hvordan din motorcykel kører. Hvis dette sker, skal du sænke hastigheden og styre motorcyklen med et afslappet greb, indtil du igen har den under kontrol. Undgå pludselige opbremsninger eller pludselige ryk i styret; dette kan forværre en ustabil situation.
BEMÆRK
Uerfarne førere bør øve sig i at manøvrere motorcyklen under forskellige forhold og ved moderat hastighed.
Udvis forsigtighed, når du kører på motorcyklen. Husk på, at en motorcykel ikke giver samme beskyttelse i en ulykke som en bil. En af de mest almindelige ulykkessituationer forekommer, når føreren af det andet køretøj ikke ser motorcyklen og drejer til venstre ind i motorcyklisten. Hvis du kører med fjernlys om dagen, vil det øge dine chancer for at blive set.
Anvend en styrthjelm og tøj og sko, som er egnet til motorcykelkørsel. Lyse farver øger synligheden i trafikken, især om natten. Undgå løse, flagrende tørklæder o.lign.
ADVARSEL
Undgå kontakt med udstødningssystemet under kørslen, og brug beskyttende beklædning, der dækker benene helt. Udstødningsrør og lydpotter bliver meget varme, når motoren kører, og er for varme til at kunne berøres, selv efter at motoren er slukket. Hvis du ikke bruger beskyttende beklædning, kan det resultere i forbrændinger eller andre alvorlige personskader. (00009a)
Det er dit ansvar at oplyse eventuelle passagerer om de korrekte kørselsprocedurer.
Lad aldrig andre køre på motorcyklen, medmindre du med sikkerhed ved, at de er erfarne motorcyklister, har motorcykelkørekort og er bekendt med, hvordan netop din motorcykel skal betjenes.
Beskyt motorcyklen mod tyveri. Lås styret, og tag nøglen ud af tændingen, når du har parkeret motorcyklen. Aktivér sikkerhedssystemet.
Sikker betjening af motorcyklen kræver årvågenhed, dømmekraft og forsigtighed. Kør ikke motorcyklen, hvis du er meget træt eller påvirket af alkohol eller medicin, da du derved udsætter dig selv og andre for fare.
Se afsnittet VEDLIGEHOLDELSE OG SMØRING. Vedligehold din motorcykel i korrekt stand iflg. vedligeholdelsesintervaller i denne brugervejledning. Det er især vigtigt for motorcyklens stabilitet, at dæktrykket er korrekt, slidbanerne er i orden, og at hjul- og styrlejer er korrekt justeret.
ADVARSEL
Udfør service og vedligeholdelse af motorcyklen i overensstemmelse med skemaet over regelmæssige serviceintervaller. Hvis motorcyklen ikke vedligeholdes med de anbefalede intervaller, kan det påvirke motorcyklens sikkerhed, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00010a)
ADVARSEL
Kør ikke på motorcyklen, hvis styre- eller affjedringssystemerne er løse, slidte eller beskadigede. Få motorcyklen repareret hos en Buell-forhandler. Løse, slidte eller beskadigede styre- eller affjedringsdele kan forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00113a)
Kontrollér, at al udstyr, som kræves i henhold til nationale love, er installeret og i god stand.
ADVARSEL
Anvend Buell-udskiftningsbeslag. Hvis der anvendes skruer, bolte, møtrikker o.lign fra eftermarkedet, kan det forringe ydeevnen og resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00116a)
Se Buell servicehåndbogen for yderligere oplysninger om momentværdier.
Du kan ikke være sikker på, at skruer, bolte og møtrikker fra eftermarkedet har de egenskaber, der er nødvendige for en korrekt ydeevne.
ADVARSEL
Bugser aldrig en beskadiget motorcykel. Bugsering kan forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00017a)
ADVARSEL
Tilpas dæk, slanger, luftventiler og dæksler til de korrekte hjulfælge. Kontakt en Buell-forhandler. Hvis disse dele ikke passer sammen, kan det medføre beskadigelse af dækkanten, hvilket kan resultere i, at dækket krænges af fælgen, eller i dækfejl, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00162a)
ADVARSEL
Kontrollér, at dækkene har korrekt dæktryk, er balancerede og har tilstrækkelig slidbane. Efterse dækkene regelmæssigt, og kontakt en Buell-forhandler, hvis de skal skiftes. Meget slidte, uafbalancerede eller flade dæk kan forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00114a)
ADVARSEL
Motorcyklens maks. bruttokøretøjsvægt (GVWR) og maks. akseltryk (GAWR) må ikke overskrides. Hvis disse totalvægte overskrides kan det føre til komponentfejl og forringe motorcyklens stabilitet, styreegenskaber og ydelse, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00016f)
Maks. bruttokøretøjsvægt (GVWR) er den vægt, som motorcykel, tilbehør, fører, passager og bagage samlet må veje, for at det er sikkert at køre.
Maks. akseltryk (GAWR) er den maksimale vægt, som må være på hver aksel, for at det er sikkert at køre.
GVWR og GAWR er anført på en informationsplade på det nederste rammerør på styret.
ADVARSEL
Spænd aldrig en trailer efter motorcyklen. Kørsel med trailer kan forårsage overbelastning, skade og fejl på dæk og nedsætte bremseegenskaber og påvirke stabilitet og styreegenskaber, hvilket kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00018c)
ADVARSEL
Efterse støddæmpere og forgafler regelmæssigt. Udskift utætte, beskadigede eller slidte dele, som kan forringe motorcyklens stabilitet og styreegenskaber, da det ellers kan resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00012a)
ADVARSEL
Batterier indeholder svovlsyre, som kan give alvorlige forbrændinger, hvis det kommer i øjnene og på huden. Brug beskyttelsesvisir for ansigtet, gummihandsker og beskyttende beklædning, når du arbejder med batterier. BATTERIER SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN. (00063a)
ADVARSEL
Batterier, batteribøsninger, terminaler og tilhørende udstyr indeholder bly og blyforbindelser og andre kemikalier, som i delstaten Californien vides at give kræft, fødselsdefekter eller andre forplantningsskader. Vask hænder efter håndtering. (00019e)
ADVARSEL
Ret dig efter advarsler på mærkater for bremse- og batterivæske og rengøringsmidler. Hvis advarsler ignoreres, kan det resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00131a)
ADVARSEL
Kontakt en Buell-forhandler, hvis du har spørgsmål til eller problemer med betjeningen af din motorcykel. Hvis du undlader at gøre dette, kan det forværre et allerede eksisterende problem, føre til dyre reparationer, forårsage en ulykke og resultere i dødsfald eller alvorlige personskader. (00115a)